Denne uge på Uddannelse (46)

DET SKER: Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) er kaldt i samråd om anvendelse af midler til daginstitutionsområdet. Folketinget 1. behandler folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus A-fag, og sidst på ugen holder Skole og Forældre landsmøde. Læs mere her.

Ministeren
Mandag 12. november er børne- og undervisningsminister Christine Antorini til UNESCOs - verdensarvskonventionens - 40 års jubilæum.

Tirsdag 13. november er ministeren i Slangerup, hvor hun holder tale ved konferencen for Foreningen af Kommuner i Københavns Amt.

Torsdag 15. november er ministeren til Børne- og Kulturchefsforeningens årsmøde i Odense og til et arrangement om udfordringer om skoleledelse anno 2012 i Vejle. 

Fredag 16. november taler ministeren ved Skole og Forældre Landsmøde 2012 i Nyborg. Samme deltager ministeren i åbent samråd i Kommunaludvalget om anvendelse af midler til daginstitutionsområdet. Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) deltager også i samrådet.

Folketinget

Tirsdag 13. november holder Børne- og Undervisningsudvalget udvalgsmøde. Her modtager udvalget deputation fra Den Jyske Sangskole vedrørende fremme af sang i Danmark. Kulturudvalget er inviteret til at deltage. 

Fredag 16. november er der åbent samråd i Kommunaludvalget om anvendelse af midler til daginstitutionsområdet med økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager og børne- og undervisningsminister Christine Antorini. Udvalget har bedt ministrene redegøre for regeringens opfattelse af, hvordan kommunerne skal anvende  500 millioner kroner, som er afsat i KL-aftalen for 2013 til daginstitutionsområdet. Samme dag er der 1. behandling af forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus A-fag fremsat af Rosa Lund (EL) med flere.

Login