Gymnasier slår igen mod Bertels spareplaner

BESPARELSER: Gymnasierne, VUC-skolerne og SOSU-skolerne beskylder undervisningsminister Bertel Haarders (V) spareplaner for at være fyldt med direkte fejl og usædvanlig mange unøjagtigheder.

Den rapport, der er baggrund for regeringens spareplan mod flere ungdomsuddannelser, er smækfyldt med fejl.

Det konkluderer en ny rapport, som Gymnasierne, VUC-skolerne og SOSU-skolerne har fået lavet som modsvar til den undersøgelse, som lå til grund for regeringens besparelser på over 300 millioner kroner på ungdomsuddannelserne. Penge, som i den seneste finanslovsaftale direkte gik til at finansiere fængselsforliget med Dansk Folkeparti og daværende Ny Alliance.

Og skolernes rapport gennemhuller grundlaget for, at de penge kunne findes på ungdomsuddannelserne, mener formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, Peter Kuhlman.

Login