Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

46 nye dobbeltdækkertog på vej

SVAR: Jeg lægger vægt på, at det med købet af de 46 dobbeltdækkervogne er sikret, at den nuværende kapacitet kan fastholdes. Der er ikke aktuelle planer for at indkøbe yderligere dobbeltdækkervogne.

Københavns Kommune: Naboer høres altid i metro-sager

SVAR: Københavns Kommune har oplyst, at der altid gennemføres partshøring, herunder også af berørte naboer, inden der træffes afgørelse om påbud eller ændring af påbud med støjvilkår for Metroselskabets byggepladser.

Dam Kristensen giver svar om svar om vej mellem Næstved og Rønnede

SVAR: Jeg er bekendt med den pågældende artikel og med erhvervslivets synspunkter omkring en udbygning af vejkapaciteten mellem Næstved og Rønnede. I artiklen forholder erhvervsrådsformændene sig imidlertid ikke til spørgsmålene om linjeføring og brugerfinansiering af et eventuelt udbygningsprojekt.

Transportministeren går aktiv ind i sag om uigennemskueligt rejsekort

SVAR: Med rejsekort er det blevet meget tydeligt, at der er forskellige priser og rabatsystemer i den kollektive trafik i Danmark, som kan være vanskelige for brugeren at gennemskue. På den baggrund har jeg bedt Trafikstyrelsen om at analysere mulighederne for at harmonisere taksterne mellem de tre Movia takstområder og DSB's takstsystem i forbindelse med rejsekortets indførelse på hele Sjælland.

Holger K. redegør for storkundeaftaler for leasingselskaber

SVAR: ”Storkundeordningen” medfører et mindre ressourceforbrug hos SKAT, der som følge heraf kan sætte flere ressourcer ind på ekspedition af de øvrige leasingsager for at få nedbragt ekspeditionstiden. Gevinsten ved storkundeordningen deles således med alle kunder i form af kortere ekspeditionstidfor at undgå, at sagsbehandlingstiden opleves som en konkurrenceparameter.

Dam Kristensen: Håber, kommunerne ser positivt på ansøgninger om gyllekørsel

SVAR: Jeg mener derfor også, at det er ønskværdigt, hvis kommunerne ser positivt på sådanne ansøgninger, da en stor del af de relevante veje jo ligger på det kommunale vejnet. Men det er klart at det i sidste ende er en kommunal vurdering om kørslen kan afvikles hensigtsmæssigt i de konkrete tilfælde.

Dam Kristensen vil ikke sætte stopper for Jesper Loks bestyrelsespost i Danish Crown

SVAR: Det er bestyrelsen i DSB, som har ansvaret for den overordnede og strategiske ledelse af DSB, herunder ansættelsen af direktionen. Bestyrelsen vurderer således også, om den administrerende direktør er i stand til - foruden at forvalte det ansvar, som følger af stillingen som adm. dir. for DSB - at påtage sig en ekstern bestyrelsespost.

Bødskov vil ikke blande sig i Movias 1. maj flagning

SVAR: Jeg har ikke kendskab til Movias praksis for imødekommelse af organisationers konkrete anmodninger om flagning. Justitsministeriet kan generelt oplyse, at det er tilladt enhver at flage med Dannebrog uden split. Justitsministeriet har ikke planer om at foreslå ændringer af de gældende regler på området.