Statsministeren flytter rundt i centrale koordinationsudvalg
Forsvarsminister Morten Bødskov fortsætter som medlem af regeringens koordinationsudvalg, mens skatteminister Jeppe Bruus og transportminister og minister for ligestilling Trine Bramsen indtræder i økonomiudvalget.
Der er rykket rundt på ministerkontorene, efter at Benny Engelbrecht (S) har trukket sig som transportminister.
Rokaden indebærer også ændringer i regeringens centrale udvalg, koordinationsudvalget og økonomiudvalget.
Tidligere skatteminister Morten Bødskov vil som forsvarsminister fortsætte som medlem af regeringens koordinationsudvalg, der herefter består af:
- statsminister Mette Frederiksen (S).
- finansministeren Nicolai Wammen (S).
- udenrigsminister Jeppe Kofoed (S).
- justitsministeren Nick Hækkerup (S).
- forsvarsminister Morten Bødskov (S).
Skatteminister Jeppe Bruus og transportminister og minister for ligestilling Trine Bramsen indtræder i regeringens økonomiudvalg, der herefter består af:
- finansminister Nicolai Wammen (S).
- social- og ældreminister Astrid Kragh (S).
- klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).
- transportminister og minister for ligestilling Trine Bramsen (S).
- erhvervsminister Simon Kollerup (S).
- beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).
- skatteminister Jeppe Bruus (S).