Rejsekortet er en nødvendig investering

Af Jess Abildskou
Formand for Kollektiv Trafik Forum

Nævn Rejsekortet i en tilfældig forsamling, og der vil være mere end en håndfuld forskellige meninger om denne elektroniske billet, som er udset til at blive den altdominerende i busser og tog i løbet af de næste par år.

Det vil stadig være sådan, at kritikerne i forsamlingen vil være i overtal: Teknologinørden, som tager sig til hovedet over ideen om at indføre et betalingskort, når det hele nu alligevel foregår på smartphonen. Forretningsmanden, hvis respekt for planlæggerne kan ligge på et meget lille sted på grund af de mange forsinkelser i projektet. Traditionalisten, som generelt er skeptisk, fordi Rejsekortet er nyt og anderledes. Den prisbevidste, der synes, det er noget rod, at man ikke på forhånd ved, hvad en rejse koster. En borger fra Aarhus, der er sur over, at den hidtidige omstigningsret mellem tog og busser ophører. Den politisk interesserede, der er bange for ekstraregninger i milliardklassen for de offentlige trafikselskaber. Busoperatøren, som synes, at Rejsekortet skyder gråspurve med kanoner på landruter med få betalende passager - artiklens forfatter hører til denne kategori.

Rejsekortet fortjener ros
Ingen af disse kritikpunkter kan totalt tilbagevises. Men der mangler alligevel noget.

Rejsekortets fædre fortjener nemlig ros for mindst to ting: At Rejsekortet er en landsdækkende løsning, og at Rejsekortet ikke er blevet dyrere, end tilfældet er.

Rejsekortet er et frivilligt samarbejde mellem trafikselskaber, og det er kun, fordi DSB og Metroselskabet deltager, at Rejsekortet også er et politisk emne på Christiansborg.  

Bag Rejsekortet ligger en flot vision, nemlig at skabe en enkel og kundevenlig billetteringsform, som skulle kunne bruges i alle tog og busser i Danmark og med en høj grad af selvbetjening. Rabatten skulle gøres trinløs, så passagererne fik mere rabat, jo mere de rejste. Alt det komplicerede - herunder rabatberegningen - skulle fjernes fra passagerernes daglige brug af kortet. Det komplicerede skulle håndteres i et avanceret back-office-system.

Og det er værd at bemærke, at den samlede pris for Rejsekortet kun er blevet en smule højere end forudset, blandt andet fordi trafikselskaberne via selskabet Rejsekort A/S har stået benhårdt på leverandørens kontraktlige forpligtelser. Merprisen kommer alene fra øgede omkostninger i Rejsekort A/S på grund af en forlænget projektperiode og ansættelse af en lidt større stab end forudset fra starten.

Rejsekort med børnesygdomme
Visionen om Rejsekortet er i store træk gennemført, men som sædvanlig har store og visionære projekter det ganske svært, når de møder virkeligheden. Således også Rejsekortet. Alt nyt er svært, og Rejsekortet bygger på helt nye principper for billettering. Kunderne og den kollektive trafiks personale skal vænne sig til det nye koncept, og vi står midt i en lang overgangsperiode.

Rejsekortet har sine børnesygdomme, som skal kureres. Og trafikselskaberne mangler endnu at tage det afgørende og vanskelige skridt at reformere det bagvedliggende takstsystem, så Rejsekortets potentiale som et kundevenligt og retfærdigt billetteringssystem for alvor kan realiseres. I dag findes der desværre stadig mange takstgrænser, som skaber uholdbare prisforskelle på sammenlignelige rejser med bus og tog.

Det skal ikke glemmes, at Rejsekortet afløser en cirka 30 år gammel billetteringsteknologi og afløser også en række forskellige systemer og leverandører i de forskellige trafikselskaber. Det hidtidige udstyr er stærkt forældet - nogle steder er det så slidt, at det næsten er umuligt at vedligeholde. Det gamle udstyr er for længst betalt, men det koster altså penge at kræve penge op - noget mere, end trafikselskaberne har været vant til at betale i de seneste år.

Rejsekortet er trafikselskabernes dedikerede valg af ny teknologi. Og det var i sidste øjeblik. Trafikselskaberne har nemlig ikke foretaget en løbende reinvestering og teknologisk fornyelse på billetteringssiden, siden klippekortene kom til for ca. 30 år siden.

Rejsekortet er derfor en nødvendig investering - og der er i praksis ingen alternativer. 

debat@altinget.dk