Rasmus Prehn: Regeringen har kurs mod færre busser på landet

Af Rasmus Prehn
Transportordfører for Socialdemokratiet

Regeringen og Dansk Folkeparti havde så travlt med at lancere ideen om et centralistisk sundhedsvæsen uden regionalt folkestyre.

Så travlt, at de helt overså, at de samtidigt fjernede det regionale samarbejde om landets kollektive trafik, navnlig busser og lokalbaner.

Det var ikke en del af deres præsentation af sundhedsreformen, og det kom først frem, da kritiske journalister og vågne borgmestre råbte op få dage efter lanceringen.

Regeringen virkede nærmest overrasket – den kendte altså dårligt konsekvenserne af dens egen politik.

Hovedstaden samles, mens andre holdes udenfor
Ganske vist havde regeringen, når det handler om hovedstaden, lagt op til langt mere samarbejde, koordination og fælles organisering.

De mest centrale dele af det nuværende Movia, der dækker den kollektive trafik i hovedstaden, resten af Sjælland, Lolland, Falster og Møn, skulle nu omlægges til HOT (Hovedstadens Offentlige Transport).

Imens skulle andre – kommunerne længst fra København – holdes helt ude af det nye gode selskab i et slags NOT, som venstreborgmesteren i Ringsted, Henrik Axel Hvidesten, så malerisk fik sagt.

Nedbrydning af samarbejde giver ingen mening
Men hvis endnu mere samarbejde, koordination og fællesorganisering er løsningen i HOT, hvorfor skal vi så gå helt den anden vej med den kollektive trafik på Sjælland, Lolland, Falster og Møn og for den sags skyld i resten af landet?

Det giver jo mildt sagt ikke mening.

Regeringen kan simpelthen ikke ædrueligt argumentere for, at vejen frem i hovedstaden er endnu mere samarbejde, mens det i resten af landet er opsplitning og nedbrud af samarbejde. 

Færre busser og afgange i fremtiden
Konsekvensen af regeringens uigennemtænkte politik kan meget vel blive færre busser og afgange.

Allerede da Lars Løkke nedlagde amterne, så vi, at det blev sværere at sikre busser, der kører på tværs af kommunegrænserne.

Det er ikke let for borgmestre og byrådsmedlemmer at forklare netop deres borgere, at de skal betale for, at borgere fra nabokommunen kan komme til og fra arbejde og uddannelse.

Derfor bliver konsekvensen ofte, at der skrues ned for samarbejdet – da fælles ruter sjældent er lige meget til fordel for borgerne i begge kommuner.

Jeg glemmer sent, hvordan Tårnbys borgmester, Henrik Zimino, nægtede at betale for, at Dragørs borgere kunne komme med bussen ind til København.

Dragør kunne bare lægge sig sammen med Tårnby Kommune, hvis de ville noget, lød det.

Penge bliver skævt fordelt 
I dag er cirka 40 procent af de regionale trafikselskaber som Movia, NT og Fynbus’ økonomi finansieret af regionerne og resten af kommunerne.

Transportministeren har flere gange svaret, at de tidligere regionale penge skal føres tilbage til de berørte kommuner, der så skal betale.

Men han har også sagt, at fordelingsnøglen bliver den gammelkendte, der fordeler efter befolkningstal, og altså ikke efter hvilke busruter der er i dag.

Kommuners skæbne lagt i andre kommuners hænder
Det har fået flere kommuner til at råbe vagt i gevær.

For eksempel var borgmester på Norddjurs Jan Petersen hurtigt ude at advare imod, at hans borgere risikerer at blive sorteper.

I dag nyder borgerne på Djursland godt af både busruter og lokalbane til og fra Aarhus.

Men hvis pengene fordeles, som transportministeren lægger op til, ender langt de fleste penge inde i Aarhus, hvor borgere og lokalpolitikere ikke nødvendigvis synes, pengene skal gå til, at molboerne kan komme til og fra i bus og tog.

Regeringens slogan lyder, at det, der ikke er svært, skal være nært. Men når man som regeringen ikke tænker sig ordentligt om, er det ikke så sært, at det hele bliver svært!

debat@altinget.dk