Økologisk Råd: Vi skal fremme CO2-besparende teknologi

Af Jeppe Juul
Energi- og transportmedarbejder, Det Økologiske Råd

”Teknologineutralitet” har udviklet sig til vigtigt politisk mantra. Politikerne skal opstille, hvilke udfordringer der skal løses, og så skal løsningerne overlades til markedet. Det lyder godt og smager også lidt af lærebog om effektive frie markeder. Men indenfor transport-politik er det hat og briller, og bruges primært til at retfærdiggøre manglende handling. 

Lad mig komme med nogle eksempler fra virkelighedens overdrev, der tydeligt viser, at der ikke er meget ”teknologineutralitet” på færde i transportsektoren.

Bestemte teknologier bliver tilgodeset
Flytransport i EU bliver årligt direkte eller indirekte offentligt støttet med omkring 300 milliarder kroner. Der er ingen brændstofafgift for flytrafik. I mange lande er der heller ingen moms (mens der er det på andre transportformer), ligesom der gives direkte tilskud til drift af lufthavne med mere. 

En meget favoriseret teknologi på landjorden er biobrændstoffer, der per lovkrav fra EU bliver tilsat i brændstof til køretøjer i hele Europa, også kaldet ”iblandingskravet”. Værdien af iblandingskravet er milliarder værd. Det er særdeles effektivt at skabe et marked ved at kræve per lov, at løsningen – her biobrændstoffer - skal være en del af det samlede salg. Vi kan gøre det samme for elbiler.

På vores lille hyggelige hjemmemarked giver staten en særlig økonomisk begunstigelse, hvis man vælger at køre på diesel og bruge sin bil meget, da de lavere afgifter på diesel ikke fuldt modsvares af dieseludligningsafgiften.

Til sammenligning: Hvis en bus kører på el i stedet for diesel, bliver brændstoffet – altså el - beskattet cirka 3 gange højere. 

Registreringsafgiften for biler er indrettet sådan, at den belønner biler, hvor bilproducenterne primært tjener penge på service (fossilbiler), og straffer de biler, hvor bilproducenterne bliver nødt til at tage en større avance ved selve salget for at kompensere for en lavere indtjening på service (elbiler).

Og så har vi selvfølgelig en afgiftfritagelse for elbiler - altså den type elbiler, der har et mindre batteri og en brændselscelle, der laver strøm af brint - men ikke for elbiler, der kun kører på batteri.

Teknologineutralitet er en skrøne
Der er ikke meget, der reelt er teknologineutralt indenfor klima og transport. Men der er nu heller ikke noget i vejen med at fremme bestemte teknologier, så længe de reelt nedbringer miljø- og klimabelastningen fra transport og ikke øger den. Forskellige teknologier kan forskellige ting og har forskellig modenhed i deres udvikling. 

Men det er vigtigt at huske tidsperspektivet. Det, der nemmest eller billigst nedbringer CO2-udledningen i 2020, er ikke nødvendigvis den rigtige løsning i forhold til 2050. Og hvis den ikke er, kan det i praksis være en dyr omvej. 

”Teknologineutralitet” spiller primært en rolle i debatten, når nogen vil bruge det til at forhindre handling. Det var således også et hovedargument for den afgiftpålæggelse af elbiler, der har slået salget af elbiler i Danmark ihjel. Men vi har større problemer end at de, der sælger fossile brændstoffer eller fossile biler, er udfordrede på deres business-case. 

Vi er i fuld gang med markant at forringe levevilkårene for menneskeheden på planeten. Så drop henvisningerne til teknologi-neutralitet, og lad os hurtigt fremme de teknologier, der leverer reelle CO2-besparelser i den virkelige verden og kan føre os i mål i 2030 og 2050. Vi har brug for handling. Ikke forhaling.

debat@altinget.dk