Nyt magasin til Altingets læsere

MAGASIN: Efterårets Altinget-magasin er udkommet. Læs blandt andet om udflytning af arbejdspladser og interview med statsministeren.

Efterårets udgave af Altinget: magasin er nu udkommet. I dette nummer har vi et stort interview med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), vi taler med tidligere departementschef Jesper Zwisler om arbejdet i hjertet af staten, og vi tager en tur til Ringkøbing og hører, hvad der sker, når staten flytter ud.

Du kan også læse om Socialdemokratiet i opposition, høre om udenrigsminister Kristian Jensens (V) syn på sit store ministerområde og få en række iagttageres vurdering af, hvad vi kan lære af Folketingsvalget i 2015. Vi tager læserne med tilbage til den skelsættende EF-folkeafstemning i 1992, som trækker tråde frem til afstemningen om retsforbeholdet i december.

Magasinet er gratis for Altingets abonnenter. Du kan læse magasinet her og hente det som PDF her.

 

Forrige artikel Connie Hedegaard ny formand for Concito Connie Hedegaard ny formand for Concito Næste artikel DF kræver indsats mod social dumping på finansloven DF kræver indsats mod social dumping på finansloven