Movia: 120 mio. flere kollektive passagerer i 2020

TRANSPORTDEBATTEN: Movia har sammen med kommuner og regioner sat høje passagermål for 2020. Men Metro Cityringen vil flytte rigtig mange passagerer fra bus og over til metroen, når den åbner i 2019, skriver adm. direktør i Movia Dorthe Nøhr Pedersen.

Af Dorthe Nøhr Pedersen
Administrerende direktør, Trafikselskabet Movia

Da et bredt politisk flertal på Christiansborg i 2009 diskuterede en grøn transportpolitik, hvor den kollektive trafik skulle stå for hovedparten af væksten på trafikområdet, var det med de bedste intentioner.

Togtransporten skulle fordobles, og transporten med bus skulle stige med 50 procent.

Det er høje mål, og vi kan i dag se frem til en stor stigning i togtransporten, hvor ikke mindst metroen vil gøre sit til at styrke den kollektive transport i hovedstadsområdet.

I Movia har vi sammen med kommuner og regioner også sat høje passagermål, selv om vi forventer, at Metro Cityringen flytter rigtig mange passagerer fra bus og over til metroen, når den åbner i 2019.

Men selv om vi har sat overliggeren højt, kommer vi ikke til at nå 2030-målene med de nuværende rammer. I vores trafikplan, der gælder til 2020, sigter vi mod at fastholde passagertallet fra 2012. Det, synes vi selv, er rimeligt ambitiøst.

Nulvækst
For hvis vi ikke gjorde noget, ville der ikke være tale om en nulvækst, men derimod om et fald på 21 millioner passagerer, som vil gå fra at være buspassagerer til at blive metro-passagerer. Når vi tror, vi kan vende det tal til at blive en nulvækst, skyldes det, at vi på en række områder har lavet nytænkning.

Sammen med kommunerne og regionerne har vi i Movia nøje gennemgået de enkelte lokalområder, hvad angår den geografiske og demografiske udvikling for at se, hvordan vi bedst kan tilgodese deres behov.

Vi har valgt at prioritere de største buslinjer med mange passagerer højst, så passagererne her mærker en forbedring i fremkommelighed, rejsehastighed og terminaler.

I de centrale kommuner i og omkring København vil vi videreudvikle de stærke buskoncepter, S-busserne, R-busserne og A-busserne, der får mange passagerer frem hurtigt.

Derudover har vi prioriteret Pendlernettet, der fungerer som den kollektive trafiks hovedlandeveje på de 100 vigtigste linjer. Ud over busserne består Pendlernettet også af lokalbanerne, statens baner og selvfølgelig metroen.

En femtedel af fremdriften
Til gengæld skal der prioriteres anderledes i yderområderne, hvor vi i stedet har indført flextrafik, hvor transporten kan tilkaldes, når der er behov, i stedet for, at vi kører rundt med halvtomme busser.

Sammen med kommuner og regioner har Movia altså ambitiøse mål og går efter at styrke bustrafikken der, hvor der er virkelig brug for det.

Dermed bidrager vi med en femtedel af fremdriften i den samlede kollektive trafik. Store baneinvesteringer, demografi og takstnedsættelser er med til at sikre, at den samlede kollektive trafiks passagertal i Movias område kan øges med næsten 30 procent fra 2012 til 2020.

Det svarer til lidt mere end 120 mio. ekstra passagerer om året. Men 2030-målene tør vi alligevel ikke sigte efter i Movia med de rammer, vi kender i dag.

Forrige artikel Lige og lovlig konkurrence, tak Lige og lovlig konkurrence, tak Næste artikel Letbaner.dk: Invester i letbaner og få pengene mange gange igen Letbaner.dk: Invester i letbaner og få pengene mange gange igen