LA: Lavere benzin- og dieselafgifter giver overskud
TRANSPORTDEBATTEN: Benzin- og dieselafgifterne er så skadelige i deres nuværende form, at de koster statskassen penge. Når de endnu ikke er blevet lempet, må det skyldes et politisk ønske om at gøre det så dyrt som muligt at køre i bil, skriver Villum Christensen, der er transportordfører for Liberal Alliance.
Af Villum Christensen
Transportordfører, Liberal Alliance
Når riget fattes penge, så stiger opfindsomheden hos politikerne, som nidkært og gennem længere tid har spekuleret i, hvordan højere skatter kan camoufleres som diverse adfærdsregulerende afgifter.
Fedtafgift, forsyningssikkerhedsafgift, brændeafgift, emballageafgift, afgift på te, kaffe, øl, stenkul, brunkul osv., osv.
Sådan kunne jeg blive ved, og før eller siden vil biler dukke op på den alenlange afgiftsliste, for de er bestemt ikke undtaget. Faktisk står det så grelt til for bilisterne, at de betaler 180 procent af bilens pris fra 79.000 kr. og opefter.
På jysk vil man vist kalde det for bondefangeri.
Det pudsige er dog, at nogle politikere rent faktisk kan blive så ivrige efter at indføre afgifter, at de helt glemmer egne intentioner med denne manøvre – nemlig at kratte penge ind til statskassen.
Tabte penge
Det er diesel- og benzinafgifterne et rigtig godt eksempel på, for netop disse afgifter er så skadelige, at staten taber penge på at have dem på det nuværende niveau.
Det lyder meget mærkeligt, og det kan man også indvende, at det er, men det fremgår klart af Skatteministeriets egne tal.
De viser nemlig, at der vil ryge 30 mio. kr. mere i statskassen, mens borgerne vil blive 170 mio. kr. rigere, såfremt afgifterne på benzin og diesel blev sat ned med 1 procent. Konklusionen er altså, at en sådan lettelse af disse afgifter vil betyde en samlet gevinst for samfundet på 200 mio. kr.
Skatteministeriet har også sat tal på, hvor skadelig den danske registreringsafgift egentlig er i sin nuværende udgave. Her gælder det nemlig, at staten vil gå glip af sølle 5 mio. kr. i netto provenu, såfremt registreringsafgiften blev nedsat med 1 procent, mens danske borgere til gengæld vil blive 130 mio. kr. rigere.
Det samlede resultat af en sådan lettelse vil altså være en gevinst på 125 mio. kr. for samfundet.
På trods af at staten kan tjene penge på at lempe benzin- og dieselafgifterne en smule, så er det underligt nok ikke sket endnu.
Så dyrt som muligt
Derfor tyder noget på, at det simpelthen er blevet et selvstændigt politisk mål at gøre det så dyrt som muligt at være bilist i Danmark.
Og for at opnå dette mål er man ligefrem villig til at lade staten lide et lille økonomisk tab – sikkert fordi bilisterne trods alt er en milliardforretning for staten i det samlede hele.
Der er dog behov for en holdningsændring til bilismen her i Danmark, så den fremadrettede politik både beror på sund fornuft og respekt for, at det for nogle er mere komfortabelt at transportere sig rundt i en bil, mens det for andre er en decideret nødvendighed.
Det kan nemlig ikke nytte noget, at det politiske system ensidigt forsøger at fremme andre transportformer ved at gøre det urimeligt dyrt at købe og eje en bil.
Således er det eksempelvis helt utænkeligt, at man enten indførte eller opretholdt en afgift på tog (i den forbindelse er det værd at bemærke, at DSB modsat bilisterne får milliarder af statslige støttekroner), hvis det dokumenteret vil påføre statskassen et tab.
Men den samme logik bør altså herske, når vi har med bilisterne at gøre, for ellers er der rent ud sagt ikke tale om andet end ideologisk diskrimination i transportpolitikken.
Professor: Registreringsafgiften er et dyrt grønt instrument
CONCITO: Afgiftsfritagelse afgørende for elbilers gennembrud
