IDA: Energister og transportfolk skal samarbejde

Af Frida Frost
Formand for Ingeniørforeningen (IDA)

I Ingeniørforeningens dokument-arkiv ligger et notat med overskriften ”Roadmap for en fossilfri transportsektor”, hvor første linje i notatet lyder: D.xx kommer det længe ventede roadmap for en fossilfri transportsektor.

Herefter følger en række forslag til, hvad vi som ingeniører skulle mene om det, baseret på det vi dengang vidste og med plads til at tage det sidste nye med. Notatet er fra november 2014, og det blev desværre aldrig gjort færdigt, for det længe ventede roadmap kom aldrig.

Energi og transport i samarbejde 
Vi var ellers klar til at rose, fremhæve og skubbe bag på nogle af de forslag, vi håbede ville komme, for der er brug for et roadmap. Der er i særdeleshed brug for, at der både hos energi- og transportpolitikere, såvel som hos embedsmændene i de to ministerier og alle deres styrelser, bliver arbejdet mere og mere sammen for at løse udfordringerne på klimaområdet.

Klimaudfordringerne skal tages alvorligt og med stor risiko for at gentage de øvrige debattører i dette panel, så er transporten klimaets smertensbarn. Så det ligger lige til højrebenet at få kloge energimennesker og vise transportfolk til at tænke sammen og komme med et kvalificeret udspil.

Mangler de konkrete indspark – kommer der lidt her: IDAs energivision 2050 blev offentliggjort tirsdag 17. november. Formålet med visionen, som bygger på energisystemberegninger fra Aalborg Universitet, er at vise, at et system baseret på 100 procent vedvarende energi er teknisk og fysisk muligt. Men at det kræver, at vi løfter blikket fra de enkelte sektorer og kigger på helheden.

Elektrificering har høj prioritet 
Når vi ser på transportsektoren, har elektrificering førsteprioritet. En del af løsningen vil være at give den direkte og batteridrevne elektrificering høj prioritet – store dele af biler, varevogne og tog skal elektrificeres. Og i den del af transportsektoren, der ikke kan elektrificeres, kan behovet ifølge planen opfyldes af electrofuels: Bioelectrofuels og CO2-electrofuels. Som slutbrændsler forventes brug af DME (dimetylæter) eller metanol.

I 2050-scenariet udgør batteridrevne køretøjer 75 procent af privatbilismen, men resten dækkes af elektrofuels i 10 procent opladelige hybridbiler og fem procent hybridbiler, mens de sidste 10 procent rykkes over i ICE–tog, det her står for Internal Combustion Engines.

Ved at konvertere den flukturerende elektricitet fra vedvarende kilder til de gasser eller væsker, som kan bruges i energisektorerne eller opbevares ved hjælp af forskellige lagringsteknologier, kan vi etablere den afgørende forbindelse mellem el-, gas- og transportsektorerne.

God tid til 2050
Lidt rigeligt teknisk måske, ja, undskyld, men det overordnede budskab er, at der faktisk findes håndtag, der kan trækkes i, og at det er tvingende nødvendigt at tænke transport og energisystemer sammen. Jeg mener, at netop samtænkning må være det helt centrale i et roadmap for transporten, og beregningerne i Energivision 2050 viser, at det er et projekt, der er overskueligt økonomisk.

Det kræver selvfølgelig tid, ikke mindst tid til at tænke sammen på tværs af folketingsudvalg og ministerier. Men der er god tid til 2050, så vi kan nå det, hvis vi starter nu.

debat@altinget.dk