Heunicke: Danmark bliver rustet til jernbaneudbud
DEBAT: Med den nye DSB-aftale er der taget et afgørende skridt mod fremtidens udbud. En gennemgribende analyse skal sikre, at vi undgår hastværk og fejl, skriver transportminister Magnus Heunicke (S).
Af Magnus Heunicke (S)
Transportminister
11. juni er der rådsmøde i Bruxelles. Her er det ikke utænkeligt, at der opnås enighed om den såkaldt ”fjerde jernbanepakke”, der vil medføre, at jernbanedrift i alle medlemsstater i udgangspunktet skal udbydes. Det vil naturligvis også komme til at omfatte Danmark, og det hilser jeg velkommen.
Men vi skal forberede os ordentligt. Jeg vil gerne advare mod en dogmatisk tilgang til fænomenet udbud. Jeg går ind for udbud, men, som det er sagt mange gange, det skal gøres klogt.
Udbud med omtanke
En klog udbudspolitik indebærer, at vi skærer kagen, så den er fordelt i de bedst mulige udbudspakker. Samtidig skal vi have omstillet sektoren – og ikke mindst DSB – så vi sikrer sammenhængen i den danske togtrafik – uanset at der kommer udbud.
Passagererne skal ikke kunne mærke det, hvis togtrafikken udføres af flere forskellige togoperatører; køreplanerne skal hænge sammen, man skal fortsat kunne købe en billet til hele rejsen fra A til B, og der skal i det hele taget være en god service. På nøjagtig samme måde, som man jo ikke lægger mærke til, hvem der faktisk kører bussen, når man kører med Movia.
Alt det gør man ikke med et par fingerknips.
Jeg tror desuden, det vil være alt for risikabelt og dyrt, hvis vi følger opfordringen her på Altinget fra Nikolaj Wendelboe, formand for Dansk Tog og direktør for Arriva, som mener, at vi kan kaste os ud i udbudsrunder allerede i morgen.
Løft af jernbanen
Der vil i de kommende år ske et historisk løft af dansk jernbanes infrastruktur. Vi skal have lagt skinnerne og rejst elmasterne til fremtidens jernbane, og vi skal finde ud af hvilket materiel, der egner sig bedst.
Og vi ved, at byggearbejder og indførelse af ny teknologi med børnesygdomme kan komme på tværs af køreplanen. Begynder vi på udbud, mens der stadig er en risiko for forsinkelser eller omlægninger af driften grundet den hårdt tiltrængte modernisering, ja, så er det stensikkert, at de bydende operatører vil lægge disse risici ind i deres kalkuler.
Det har Danske Tog selv medgivet, når Nikolaj Wendelboe her på Altinget skriver:
”Infrastrukturarbejde på banen handler om planlægning. Det kan der tages højde for i kontrakterne, og operatørerne kan så tage højde for indtægtstab i de tilbud, der gives. Alternativt kan der gives kompensation. ”
Jo. Og hvem skal betale for det?
Analyse forhindrer hastværk og fejl
Med den nye DSB-aftale har vi taget et afgørende skridt mod fremtidens udbud. Vi begynder med en gennemgribende analyse, der netop skal forhindre hastværk og fejl.
Der er mange hensyn at tage undervejs. Der skal være klare udviklingsmål for hele jernbanenettet, så trafiksammenhæng og togpassagerernes øvrige behov imødekommes bedst muligt, og DSB skal lægges om til den rigtige struktur i forhold til en fremtid med flere operatører på det danske jernbanenet.
Til den tid vil vi se alle mulige andre navne end DSB’s på siden af togene. Det går jeg ikke op i. Blot kvaliteten er høj, og passageren fortsat er i centrum.
Forskere: DSB-mål afspejler ikke passagerernes rejseoplevelse
Dansk Erhverv: Grønnere lastbiler på europæiske veje
