DI: Fokus på sammenhængskraft og koordination

Af Michael Svane,
Branchedirektør, DI Transport

Når der spilles marchmusik i højtalerne, så får man mennesker til intuitivt at gå i takt. Det er et afprøvet og velkendt virkemiddel, når man eksempelvis skal få mennesker mere effektivt gennem smalle korridorer.

Når livgarden går gennem Københavns gader oplever man, at forbipasserende umærkeligt begynder at gå i takt.

At spille eller at gå i takt synes nærmest at være en del af den menneskelige natur. Darwin ville formentligt have set dette som et træk i menneskenes evolution. Fordelene ved at arbejde sammen er alt andet lige større.

Sådan er det også på transportområdet. Her taler vi typisk om sammenhæng, helhed, intermodalitet og koordinering. Den kollektive trafik er nærmest indbegrebet heraf.

Infrastrukturel indretning
Men hvad dækker ordene egentlig over? Jo, i vores optik er sammenhæng i trafikken, når de forskellige transportformer spiller effektivt og koordineret sammen og på den måde leverer høj mobilitet.

Det er, som Infrastrukturkommissionen i sin tid slog fast, selvfølgelig et spørgsmål om infrastrukturens indretning, så den samlede kapacitet på vej, bane, sø og lufthavne udnyttes effektivt og koordineret.

Men det er også et spørgsmål om, at vi udnytter de enkelte transportformer til det, de hver især er gode til. Det handler, som Infrastrukturkommissionen også påpegede, ikke om at prioritere den ene transportform frem for den anden, men om at udforme og gennemføre de beslutninger, der understøtter helheden i den trafikale infrastruktur.

Men gør vi nu også det i virkeligheden?

Jo, på mange måder er der sket et positivt i skift i fremgangsmåden, når investeringer skal besluttes. Samfundsnytte og sammenhængskraft indgår i dag som objektive kriterier, når pengene skal fordeles. Det er der mange eksempler på, tænk blot på infrastrukturen til og fra Københavns Lufthavn, der er i absolut topklasse med motorvej, Øresundsforbindelse, tog og metro.

Tilsvarende gælder lufthavnene i Aalborg og Billund.

Organisering og koordination
Men sammenhæng sikres ikke kun gennem kloge beslutninger og de rette investeringer. Det er i høj grad også et spørgsmål om organisering og koordination mellem aktørerne.

Her har vi fortsat et uindfriet potentiale, hvilket også blev fremhævet af Trængselskommissionen.

En meget tydelig udfordring er det såkaldte paraplysamarbejde mellem den kollektive transports aktører i Hovedstadsregionen/ Sjælland, altså Movia, Metroselskabet og DSB. For snart et år siden udstak Transportministeriet rammerne for den nye kundevendte paraply, der skal være etableret 1. januar 2015.

Det er der ikke lang tid til, og noget tyder på, at aktørerne endnu ikke har kunnet finde et fælles fodslag.

Årsagen kender vi ikke, men det synes nærliggende at tænke på indbyrdes positionskampe om magt, indflydelse og økonomi i denne løst funderede konstruktion, hvor aktørerne er kendetegnet ved forskellige beslutningsprocesser, finansieringsgrundlag og selvopfattelser.

Tiden er inde til, at der kommer fremdrift i paraplyen. Vi har brug for sammenhæng, så kunderne fremover i højere grad oplever samspil i den kollektive transport.

Det fordrer klare politiske taktslag.

debat@altinget.dk