Dansk Erhverv: Mere privatisering af de europæiske havne
DEBAT: Gennemsigtighed i de europæiske havnes regnskaber vil tiltrække flere private investeringer. Samtidig skal offentlige myndigheders rolle og kommercielle operationer skilles ad, så serviceleverandører ikke drager fordel af unfair konkurrence på grund af støttekroner, skriver Jelena Soskic, Dansk Erhverv.
Af Jelena Soskic
Europapolitisk konsulent, Dansk Erhverv
EU vil have, at services knyttet til havnedrift kommer i konkurrence. Der er tale om services af typer som lodsning, bugsering, fortøjning, oprensning, bunkring og meget mere. I samme omgang vil EU også gøre havnenes regnskaber mere gennemsigtige. Til stor tilfredsstillelse for Dansk Erhverv.
EU foreslår, at havnes regnskaber bliver splittet i to; en del, der fører regnskab med havnenes egne penge, så at sige, og en anden del, der fører regnskab med de penge, havnene får fra stat, region eller kommune.
Det vil gøre det nemmere at holde øje med, om de penge, eksempelvis kommuner hælder i havnene, bliver brugt fornuftigt. Forslaget skal dog ikke gælde alle havne, men kun havne under EU's plan for den centrale infrastruktur TEN-T.
Tiltrækker private investorer
Dansk Erhverv håber på, at den finansielle gennemsigtighed vil tiltrække private investeringer til havnene. Gennemsigtighed vil gøre det nemmere at finde ud af, om en mulig investering vil kunne betale sig eller ej. Vi ønsker, at offentlige myndigheders rolle og kommercielle operationer bliver skilt ad, så serviceleverandører ikke drager fordel af unfair konkurrencefordele på grund af støttekroner.
Her kunne vi have ønsket os, at Kommissionen havde været mere ambitiøs med forslaget og havde lavet anvisninger til, hvordan medlemslande kan give havne statsstøtte. Ikke alle havne skal prioriteres lige meget, nogle er vigtigere end andre, og det må gerne gøres synligt for potentielle private investorer.
EU- og nationalpolitik flettet uløseligt sammen
Hvis vi i Danmark turde gå mere til biddet i vores havnelov og prioritere udvalgte havne i forhold til tildeling af midler, ville man også fra europæisk side kunne se en større merværdi i at opprioritere visse vigtige danske transportknudepunkter, så vi kan få en større del af de europæiske infrastrukturmidler.
TEN-T tvinger alligevel på godt og ondt Danmark til at fremskynde processer og tage stilling til spørgsmål for ikke at blive kørt over af den europæiske dagsorden. Men hvorfor kan vi ikke selv tage stilling, så EU ikke behøver at gøre det på vegne af os, og uden at tage hensyn til lokale interesser? Vi vil helst gerne fortsætte med at udvikle og tilpasse os vores omverden - til gavn for vækst. Vi vil også gerne kunne konkurrere på det internationale marked ved at udbygge vores infrastruktur, om det så er til vands, lands eller i luften.
TEN-T projekter skal rykkes frem
Der har også åbnet sig en interessant mulighed for nye ideer ved, at vores tidligere kommissær for økonomi, Henning Christophersen, af det italienske formandskab er blevet udpeget til at skulle foreslå nye finansieringsformer inden for infrastruktur. Ud over det, skal han også være med til at udpege projekter inden for TEN-T, der skal rykkes frem og sættes i gang tidligere end planlagt.
Vi kunne godt ønske os, at nogle af disse projekter blev danske, og at den danske og europæiske lovgivning kommer til at spille bedre sammen.
Et danmarkskort med mange historier
Europabevægelsen: Store gevinster ved fælles EU-jernbanesystem
