Byggeri: København har brug for en "bypass" med klog finansiering

TRANSPORTDEBATTEN: I København er der hårdt brug for en omfartsvej mellem Nordhavnsvej og Sjællandsbroen. Det vil ikke bare løse de trafikale problemer, men også gavne folkesundheden og miljøet, skriver Finn Bo Frandsen fra Dansk Byggeri.

Af Finn Bo Frandsen
Chefanalytiker, Dansk Byggeri

I København er der hårdt brug for en østlig omfartsvej mellem Nordhavnsvej og Sjællandsbroen. Faktisk kan man undre sig over, at netop denne vejforbindelse ikke tiltrækker sig større politisk opmærksomhed i trængselsdebatten.

Det er nemlig ikke bare en trafikal vitaminindsprøjtning, men en decideret "bypassoperation", der både vil løse nogle af de trafikale problemer, men så sandelig også vil gavne folkesundheden og miljøet ved at skabe mulighed for en radikal omlægning af trafikken i det indre København og bidrage til at fredeliggøre boligområder og hele bydele.

Mindre trængsel 
Ifølge prognoserne er der udsigt til stor vækst i antallet af borgere i København. Vi skal være mange flere, og det betyder pres på både boligbyggeriet og den trafikale infrastruktur.

Behovet for transport vil således stige kraftigt i de kommende år. Og i en pulserende metropol, som en voksende hovedstad, vil der være behov for at optimere de trafikale vilkår - også for erhvervslivet. Hovedstaden har fx behov for at få varer bragt frem hver eneste dag.

Men der er også behov for at reducere trafikken af hensyn til forureningen. Det vil sige, at vi skal bestræbe os på at forbedre luftkvaliteten og støjniveauet ved at reducere begge dele. Der er ingen tvivl om, at udbygningen af den kollektive trafik vil bidrage til at reducere trafikken i København.

Men det, der for alvor vil bidrage til at fjerne den gennemkørende trafik over især Rådhuspladsen og Kongens Nytorv, er en østlig ringvej. Målet er, at forbinde Lyngbymotorvejen via Nordhavnen og Refshaleøen med Amagermotorvejen, så en stor del af trafikken kan blive ledt uden om bykernen, og så vi opnår mindre trængsel og reducerer den tunge trafik.

Alle storbyer søger at undgå gennemkørende trafik ved hjælp af ringveje, men København har endnu kun en halvbue og ingen sluttet ring hele vejen rundt på grund af Øresund. Der er så meget fornuft i at slutte ringen, at der er fremsat flere forslag til en tunnelforbindelse mellem Lyngbyvej og Amager.

Argumenterne er ønsket om at aflaste byen for trafik og at skabe en meget kortere og dermed hurtigere forbindelse mellem de nordlige forstæder og Amager i forhold til i dag. I fremtiden vil der også blive meget trafik mellem lufthavnen og den nye krydstogtsterminal i Nordhavn.

Hertil kommer, at en tunnel vil give bedre muligheder for at anvende arealerne på Refshaleøen og den nordlige del af Østamager til byformål. Man vil dermed kunne binde Øresundskysten bedre sammen og åbne for nye byudviklingsområder.

Det er en sådan løsning, som man kan undre sig over ikke bliver diagnosticeret som en nødvendig bypassoperation. Anlægsudgiften er anslået til omkring 20 milliarder kroner. Man kan overveje en OPP-model, hvor pensionskasser finansierer en del af projektet.

Både staten og kommunen skal betale 
Man kan alternativt overveje at konstruere en "Sund og Bælt-model", hvor staten og Københavns kommune indskyder aktiekapitalen, og selskabet som bygherre optager lån på meget fordelagtige vilkår til finansiering af den del af projektet, som trafikanterne, der får fordele i form af både kortere rejsetid og reduceret kørsel, skal betale. 

Både staten og Københavns Kommune skal selvfølgelig også være med til at betale, da den østlige omfartsvej bliver en del af det statslige vejnet, og kommunen opnår fordele ved den mindre trængsel i den indre by med mindre forurening og miljøbelastning til følge. Hertil kommer, at de nye byområder vil indebære mere skatteprovenu fra borgerne og virksomhederne.

Det afgørende er, at der bliver skabt en rimelig balance mellem de enkelte parters fordele ved projektet og deres økonomiske byrde ved projektet.

Forrige artikel Vejforening: Derfor har OPP ikke fået sit gennembrud Vejforening: Derfor har OPP ikke fået sit gennembrud Næste artikel Vil timemodellen forøge arbejdsudbuddet? Vil timemodellen forøge arbejdsudbuddet?