Bjørn Westh: Skån klimaet med topmoderne jernbane
DEBAT: Der skal stilles større krav til alle transportformers energiforbrug. Godstransport, der fragtes over længere afstande, bør derfor flyttes til bane eller skib. Men det kræver, at Danmark får en topmoderne jernbane, skriver tidligere trafikminister Bjørn Westh (S).
Af Bjørn Westh (S)
Tidligere trafikminister
Transportpolitik skal være miljømæssigt bæredygtig.
Det må være det helt overordnede krav al den stund, at klimaproblemerne for vores klode bliver mere og mere åbenbare; af de 15 varmeste år i verden, vi kender til, har de 14 været i løbet af de sidste 15 år.
Det betyder, at der i al transportpolitik må indgå klimaovervejelser, samtidig med at øvrige bæredygtighedskriterier, såsom at passe på sårbar natur, nedbringe støjforurening og sikre mod partikelforurening m.m., også vægtes.
Et af de værktøjer til at få en bedre miljøsituation vil være at få gods, der skal over lange afstande, over på tog eller skib. Der må udvikles nye smarte containersystemer, hvor containere nemt kan skiftes fra bil til tog og skib og tilbage igen.
Brug for topmoderne jernbane
Det trans-europæiske tognet må udbygges, og der må insisteres på fælles tekniske stander og normer i alle EU-lande (og gerne i flere andre). Der må sættes hårdt ind på at fjerne flaskehalse i Europa, der bevirker, at godstagenes gennemsnitsfart er så lav, at godstransporterne på tog er for lidt konkurrencedygtige.
Det skriger således til himlen, hvis der ikke, samtidig med at Femern-forbindelsen åbnes, er en topmoderne jernbane til at løfte gods fra bil til bane.
Bedre miljø må også sikres ved kontinuerligt at stille større og større krav til alle transportformers energiforbrug.
Trafikstøj må begrænses ved at stille konstruktionskrav til både biler og tog og ved at have lav støj for øje, når veje planlægges og konstrueres, og når der vælges belægning til vejene.
Bedre sikkerhed
Trafiksikkerhedsarbejdet har været en succes. Men det er en succes, der skal følges op på. Det nytter ikke at hvile på laurbærrene.
Der er megen menneskelig lidelse at spare ved færre alvorlige trafikuheld - og der er mange penge at spare, kære finansminister!
Sagkyndige siger, at der kan spares op til 20 milliarder de næste fem–seks år, hvis vi handler klogt og halverer antallet af alvorlige ulykker.
Det kræver penge til bedre veje nogle steder (2 + 1 veje), til fjernelse af sorte pletter, krav om sikkerhedssystemer i biler, men der er også tiltag, der ikke koster penge, der vil kunne nedbringe ulykkestallet.
Sænk fart og promille
Jeg var i sin tid med til at nedsætte promillegrænsen fra 0,8 promille til 0,5. Nu er tiden kommet til sænke grænse til 0,2 promille. Tiden er også kommet til at sænke farten mange steder i byerne, især hvor der færdes mange børn og gangbesværede.
Sænkes farten fra 50 km/t til 40km/t - og nogle steder endda til 30km/t - vil vi undgå mange alvorlig ulykker.
Trafikinvesteringer er enormt dyre, og der er langt fra tanke til gennemførelse. Derfor kræves store flertal ved dyre investeringer. En beslutning skal mindst ”overleve” to folketingsvalg. Det stiller krav om seriøst samarbejde til både regering og opposition.
KL: Et sammenhængende Danmark er en fælles opgave
Buksti: Indfør roadpricing og betalingsringe
