Året 2014 tegner godt

Af Erik Østergaard
Adm. direktør, Dansk Transport og Logistik (DTL)

Året 2014 tegner godt. 

Midt i dramaet om finansloven og diskussionen om dens farve lå der nemlig et utrolig positivt, men overset element: Venstre og Konservative forpligtede sig med finansloven for 2014 sig til at bekæmpe social dumping - også på transportområdet. Nu må vi se, om de mener det - eller det blot er tomme ord.

Og den danske transportminister, Pia Olsen Dyhr (SF), formulerede sammen med seks andre EU-transportministre i december et fælles brev til EU-Kommissionens vicepræsident, Siim Kallas, om at indstille yderligere liberaliseringer på transportområdet og få strammet op på de eksisterende regler.

Finansloven tager hånd om social dumping
Først finansloven: Jeg skal ikke her blande mig i farvediskussionen, eller om det ene eller det andet af finanslovsforslagene var at foretrække. Blot konstatere, at kredsen af danske partier, som i dag anerkender de problemer og udfordringer, der følger af social dumping også på transportområdet, nu er udvidet med de førnævnte borgerlige partier. Og det er i sandhed glædeligt, hvis der ellers er realiteter bag.

Hver dag er der nemlig danske virksomheder, der må dreje nøglen om, og Danmark mister hver dag arbejdspladser på grund af social dumping. Og også på transportområdet gør problemet sig gældende. Her drejer vognmænd bilnøglen om for sidste gang. Og sender deres chauffører hjem med den sidste lønseddel.

Eller mere præcist: Nogle af dem gør det. For groft sagt kan man dele danske vognmænd op i to: En stor gruppe i Dansk Transport og Logistik (DTL), som forsøger at opretholde ordnede forhold, det vil sige danske nummerplader, dansk beskatning og chauffører, der kører på danske løn- og arbejdsvilkår.

Og så er der en anden gruppe. De lader i stigende grad deres lastvogne køre på udenlandske nummerplader. Og deres chauffører hentes i stigende grad langt fra Danmark, hvor danske løn- og arbejdsvilkår slet ikke kommer på tale.

Tre udfordringer for vognmandsvirksomheder
Der er groft sagt tre måder, en dansk vognmandsforretning, der vil drives på danske løn- og arbejdsvilkår, udfordres:

Den ene handler om nogle regler, der gør det muligt for udenlandsk registrerede vogne på ikke-danske vilkår at køre ubegrænset til og fra danske havne og danske jernbanestationer. Det kaldes kombineret transport. Al den transport - og det er i sagens natur rigtig meget - kan altså køres på konkurrenceforvridende vilkår.

Den anden måde er cabotagekørsel. Den giver en udenlandsk lastbil, der afleverer et læs i Danmark, mulighed for derefter at køre op til tre indenrigsture i Danmark. Reglerne fortolkes i Danmark sådan, at hvis vognen kun læsses halvt på første indenrigstur, så læsses lidt mere op et andet sted, derpå læsses lidt mere op et tredje sted, osv., så tæller det kun som én tur, når det første indenrigslæs losses af. Dét kan så gentage sig på tur to og tur tre, inden chaufføren ifølge reglerne skal krydse grænsen inden syv dage.

På den tredje måde krydser chaufføren grænsen, fx kører over Øresundsbroen med et læs til Sverige, så gentager chaufføren proceduren efter cabotagereglerne i Sverige. Når de tre ture så er opbrugt i Sverige - og har kostet svenske vognmandsvirksomheder livet, så fortsætter turen til fx Finland eller Norge, hvor det hele gentages. Efter de ture sættes kursen mod Danmark igen. Så køres der tre ture, som beskrevet, inden Øresundbroen igen passeres, osv. I en uendelighed.

Humlen er, at chaufføren sådan set udnytter cabotagereglerne til skiftevis "indenrigskørsel" mellem en række lande med kort afstand mellem grænserne, og det har aldrig været hensigten med reglerne.

DTL i ensom kamp mod urimelig lovgivning
I DTL har vi valgt at kæmpe imod. Vi mener, lovgivningen er urimelig. Og vi vil bekæmpe den systematiske og ulovlige cabotage, der flyder i kølvandet på en i forvejen urimelig lovgivning. Vi vil kæmpe for, at der også i fremtiden er dansk-drevne vognmandsvirksomheder, der holder fanen højt og beskæftiger chauffører på danske løn- og arbejdsvilkår. Vores medlemmer ønsker at drive en anstændig virksomhed på anstændige vilkår - vilkår som vil gøre det muligt for chaufførerne at opretholde et fornuftigt liv i Danmark.

Men DTL's medlemmer kæmper den kamp ret ensomt. For der er mange aktører i branchen, der kun har blikket rettet mod bundlinjen. Og som agerer som "danske" brancheforeninger - uden at have lastvogne på danske plader og ikke har en eneste dansk chauffør, ansat endsige på noget, der ligner danske vilkår.

Stor ros til Pia Olsen Dyhr 
Og så til brevet: December bragte nemlig endnu en god nyhed med sig. I det føromtalte fælles brev til EU-Kommissionens vicepræsident, Siim Kallas, adresserer syv europæiske ministre nemlig problemerne med cabotage-forordningen og kræver stramninger.

I brevet udtrykker den nye EU-ministerfront fra Belgien, Tyskland, Spanien, Finland, Frankrig, Italien og Danmark "stor bekymring" for den sociale dumping, der følger med reglerne. I brevet understreger de syv ministre, at overholdelsen af reglerne ikke alene i praksis er svære at kontrollere, men også at de i for høj grad giver mulighed for misbrug. Jeg kunne ikke være mere enig.

Ministrene udtrykker i brevet direkte bekymring for et transporterhverv på fair vilkår, og det understreges, at der er et presserende behov for, at reglerne præciseres og ikke efterlades så åbne for fortolkning, sådan som tilfældet er i dag.

Det er så rasende vigtigt, at den diskussion er nået så langt. Og jeg må virkelig rose den danske transportminister Pia Olsen Dyhr for hendes indsats. Ved at være med til at skabe denne koalition af EU-lande i kampen mod social dumping på transportområdet er vi kommet et væsentligt skridt længere.

Ministerbrevet gør det efter min mening tydeligt, at man opfatter, at løbende og permanent cabotagekørsel er imod intentionerne i forordningen, og at cabotage kun skal forekomme i et begrænset omfang. Den opfattelse kan jeg kun erklære mig enig i. Og brevet advarer da også direkte mod yderligere liberaliseringer på transportområdet, indtil kommissionen har lavet sin bebudede evaluering, og indtil de eksisterende cabotageregler er blevet præciseret og en reel kontrol af dem er muliggjort. Det har vi sukket efter i DTL.

I DTL og NLA har vi tidligere foreslået, at de syv dage skal være en karensperiode. Og at en tur over grænsen ikke uden videre udløser tre nye cabotage-ture. Dét ville være i overensstemmelse med de oprindelige intentioner med forordningen - det er nu en europæisk kamp. Og vi er klar til den i 2014.

debat@altinget.dk