Er trafik-aftalen grøn?
DEBAT: Hvor grøn trafikplanen er, afhænger ikke af, hvor mange penge, der bruges til henholdsvis veje og kollektiv trafik, men af hvad, investeringerne betyder for miljøet. Her mangler stadig data, mener trafikforsker.
Af seniorforsker Henrik Gudmundsson, DTU Transport
Der er indgået en bred trafikaftale, som regeringen og forligspartierne har kaldt 'grøn'. Finansministeren begrunder i tv dette med, at den største del af investeringerne i planen går til den kollektive trafik (ca. 2/3 mod 1/3 til vejene). Derudover er der medtaget en del initiativer, som skal fremme mere miljøvenlig trafik, herunder fremtidige ændringer af bilbeskatningen, cykelfremme initiativer, forsøg med elbiler mv. Senest er det besluttet at etablere et 'Center for Grøn Transport' i Færdselsstyrelsens regi.
Der er alstå gode intentioner og elementer set fra et 'grønt' perspektiv. Man kan dog godt stille spørgsmålstegn ved, hvor grøn planen egentlig er. For det første kan man sige, at det er en misforståelse at afgøre en plans evt. 'grønhed' ved, hvor der afsættes penge, altså planens input.
Hvad der betyder noget for miljøet, er planens resultater, altså 'outcomes' Det vil sige, hvad sker der med trafikken og den miljøpåvirkning, der vil være som følge af planen. Det er desværre ikke sådan, at input er lig med outcome, sådan som finansministeren synes at mene.
Investeringsforholdet er også til dels udtryk for, at man har forsømt nogle reinvesteringer tidligere. Der kommer altså ikke nødvendigvis proportionalt en mere grøn trafik af at poste penge i at opgradere fx jernbanerne, selvom det godt kan være til hjælp.
En anden grund til, at det er vanskeligt at afgøre planens 'grønhed', er at regeringen ikke, som det ellers har været kutyme, har offentliggjort bilag med data og beregninger, der ligger til grund for deres planer. Man kan altså ikke se, fx hvor meget man forventer udslippet vil stige - med og uden de forskellige elementer, som planen indeholder. Ligesom der heller ikke er sat mål op for, hvor langt man vil nå. Måske fordi man har brændt fingrene på den slags mål tidligere.
I 1993 hed det, at man ville stabilisere transportens CO2 udslip på 1988-niveau senest i 2005. I stedet kom transportens udslip til at ligge 27% højere! I 2001 ville man blot stabilisere på 2003 niveauet (2 år senere) og derefter knække kurven nedad. Det lykkedes heller ikke. Senere droppede man at have den slags mål. Nu har man åbenbart også droppet at præsentere beslutningsgrundlaget.
Man må dog formode at både klimamål og beregningsforudsætninger vil blive offentliggjort senere på året, når Danmark skal fremlægge en samlet plan for indsatsen mod drivhusgasserne fra de såkaldte 'ikke kvotebelagte' sektorer, herunder transport. Desværre altså efter at investeringsrammerne er besluttet. Jeg håber, at man i den forbindelse også vil redegøre for, hvordan man vil følge op på de vedtagne mål og planer. Gerne på en mere overbevisende måde end tidligere.
Som sagt er det resultaterne snarere end intentionerne, der tæller. Eller rettere, hvordan man forbinder de to på en troværdig og gennemskuelig måde.
