Carina C: Politisk plat på tynd rapport

NYHED: Carina Christensen (K) redegjorde ved et samråd torsdag for den længe ventede rapport fra Vejdirektoratet, der har været omgærdet af mystik og konspirationsteorier.

Vejdirektoratet er efter mange måneders barsel nedkommet med en rapport om konsekvenserne ved øgede hastigheder. Der er dog langt fra tale om et velskabt barn: Rapportens egen konklusion røber, at indsamlingsgrundlaget er for tyndt til, at man vil kunne konkludere noget som helst.

Hemmelighedskræmmeri?
Den lange ventetid på rapporten fik trafikordførerne Benny Engelbrecht (S) og Pia Olsen Dyhr (SF) til at kalde ministeren i samråd torsdag. De ville vide, hvorvidt det var en fejltagelse i proceduren eller decideret urent trav, der lå til grund for, at der skulle gå så lang tid, før rapporten blev offentliggjort:

"Der er et eller andet underligt i, at man vælger at tilbageholde en rapport i så lang en periode (otte måneder, red.) samtidig med, at man har en politisk dagsorden, der handler om at sætte hastighederne op," sagde Pia Olsen Dyhr ved samrådet.

Ministeren fortalte, at hun først fik rapporten onsdag, og afviste på det skarpeste beskyldningerne om, at rapporten skulle være holdt hemmelig:

"Det er simpelthen noget nonsens," sagde transportminister Carina Christensen og fortsatte:

"Undersøgelsen er ikke holdt tilbage. Siden projektgruppen i februar i år afleverede et udkast til Vejdirektoratets ledelse, har der været arbejdet med at gøre de gennemførte analyser så robuste som muligt, med henblik på at give os politikere det bedst mulige arbejdsgrundlag."

Pia Olsen Dyhr fastholdt dog sin undren:

"Jeg undrer mig over, at vi skriver juni 2008, før vi ser tallene, der er indsamlet mellem september 2004 og september 2005. Der er simpelthen noget galt med denne proces."

Minister medgav, at også hun har undret sig over den tid, det har taget at få færdiggjort rapporten:

"Jeg har meget stor respekt for, at eksperter skal have den fornødne tid til at analysere og vurdere deres datamateriale, men jeg synes også det er på sin plads at sige, at der i denne sag er gået lang tid med at vurdere de tolv måneders data," sagde ministeren og slog fast, at hun vil tage sagen op med Vejdirektoratet i forbindelse med fremtidige analyser.

Tyndt og forældet analysemateriale
Rapportens tal viser sig ikke blot at hvile på et papirtyndt grundlag, der er også tale om forældet materiale.

Tallene i rapporten er udarbejdet i en meget kort periode mellem 1. maj 2004 og 1. september 2005. Det svarer til den periode, der ligger mellem indførelsen af de differentierede hastigheder og indførelsen af klippekortsordningen. Eksperterne vurderede i sin tid, at man ikke kunne bruge perioden efter september 2005 som en del af evalueringen af de nye hastighedsgrænser.

Alene det scenarie er nok til at gøre tallene forældede inden selve analysearbejdet gik igang. Med klippekortets indførelse blev der skabt en ny situation med nye adfærdsmønstre hos bilisterne.

Tallene beskriver således et historisk situationsbillede, der ikke er sammenligneligt med noget, der ligger efter indsamlingsperioden.

SF: Øget hastighed giver flere dræbte
Pia Olsen Dyhr fastholdt gennem hele samrådet, at der i undersøgelsesperioden er sket en stigning på fem dræbte på 130 km/t-strækningerne, hvoraf man kan konkludere, at øget hastighed fører til et øget antal dræbte.

I rapporten fremgår det helt konkret, at antallet af trafikdræbte steg fra 13 til 18 om året på strækninger, der fik hævet hastighedsgrænsen til 130 km/t 1. maj 2004, mens det holdt sig uændret på 23 dræbte på 110 km/t vejene.

Antallet af kvæstede steg med 13 til 183 på 130 km/t strækninger og faldt fra 158 til 145 mennesker på 110 km/t-strækningerne.

Samtidig steg gennemsnitshastigheden med 1 km/t til 121 km/t på højhastighedsvejene, mens den faldt med 3 km/t på den anden halvdel af motorvejsnettet med 110 km/t.

Men i rapportens konklusion fremhæver eksperterne, at sammenhængen mellem antallet af dræbte og gennemsnitshastigheden ikke er signifikant, og at der derfor ikke er grundlag for en konklusion om hastighedens betydning for antallet af dræbte.

DF: Det rene makværk
"Rapporten er en form for makværk i mine øjne. Den siger intet om ulykkesårsagerne, den siger blot noget om på hvilke strækninger, det er sket. Jeg kunne forestille mig, at grunden til, at denne rapport har været så længe undervejs, dybest set er fordi, at man ikke har haft noget at fremlægge," sagde Dansk Folkepartis trafikordfører, Kim Christiansen og fortsatte:

"Man kan kun konstatere, at når man forsøger at koge en meget stor portion suppe på et meget lille ben, så bliver den helt forventeligt meget tynd."     

V: Sørg for en deadline næste gang
Samme toner lyder fra Venstres ordfører, Kristian Pihl Lorentzen:

"Rapporten må siges at være skuffende, fordi man statisktisk set ikke kan konkludere noget som helst. Undersøgelsesperioden er meget kort, hvorfor der ikke tages højde for udsving fra år til år," siger Kristian Pihl Lorentzen til Altinget.dk, og fortsætter: 

"Desuden graves der ikke i årsagerne til de enkelte ulykker og drab på motorvejene. Det har da stor betydning, om der for nogle af ulykkernes vedkommende f.eks. er tale om spøgelsesbilister, selvmordere eller fartgale, der har kørt 180 km/t." 

Han opfordrer på det kraftigste ministeren til i fremtiden at sætte en klar deadline for færdiggørelsen af lignende rapporter hos DTU og Vejdirektoratet. 

Ministeren: Politisk plat
Ministeren ærgrer sig over, at oppositionen i sagen om det øgede antal dræbte ved 130 km/t-strækningerne bedriver, hvad hun benævner som 'politisk plat':

"Jeg synes, det er meget forkert, at man går ud og laver nogle voldsomme konklusioner, for det kan rapporten simpelthen ikke bære. Det siger eksperterne selv, og det er nu engang dem, der har siddet og brugt flere år på at analysere disse data. Jeg synes ikke, at vi kan være bekendt at gå ud og skabe frygt ved at tale tallene op til mere, end de kan bære."

Ny rapport efter sommerferien
Ministeren kunne yderlige oplyse, at Vejdirektoratet har endnu en rapport i støbeskeen. Den kommer efter sommerferien, og omhandler hvilke tiltag i forhold til vejnettet, der i givet fald vil være behov for, hvis man ønsker yderligere diffenrentiering på statsvejnettet.

Login