14 forskere: Videnscenter for cyklisme skal ikke høre under Vejdirektoratet

Af 14 forskere fra Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universitet, IT-Universitetet, Københavns Universitet og Syddansk Universitet
Se afsenderne i faktaboksen

I en bred aftale blandt Folketingets partier er det som en del af Infrastrukturplan 2035 besluttet at afsætte en pulje på i alt tre milliarder kroner til at fremme cyklisme i perioden 2022 til 2035.

På vores universiteter har vi med stor interesse modtaget nyheden om, at der blandt de konkrete initiativer er afsat midler til, at Danmark skal have et nationalt videnscenter for cykelfremme.

Vi kan nu erfare, at Transportministeriet har planer om, at dette videnscenter for cykling skal placeres i Vejdirektoratet, som sandsynligvis vil gøre brug af deres "Cykelråd", der består af repræsentanter fra eksempelvis Cyklistforbundet og FDM, men uden repræsentanter fra universiteterne overhovedet.

Vejdirektoratet har grundlæggende stor erfaring med planlægning af den overordnede vejinfrastruktur, primært i det åbne land, men ikke i lokal vej- og stiplanlægning i byerne, ligesom Vejdirektoratets sektoransvar ikke omfatter forskning.

Derfor mener vi ikke, at det er oplagt at placere et videnscenter i en institution med så stor fokus på planlægning af infrastruktur med transporteffektivisering i regional/national skala som hovedmål.

Førende med eksperimenter og viden

Cyklen er et transportmiddel, der kan være med til at håndtere mange af de udfordringer, som vi står overfor i forhold til klima, folkesundhed, luftforurening og ikke mindst byer med ambition om plads til byliv.

Forfatterne bag dette debatindlæg har alle bidraget med viden om cykling fra forskellige vinkler, som dækker transportmodellering, transportøkonomi, sikkerhed, sundhed, synergi mellem byudvikling og regional udvikling, adfærd, design, byplanlægning og bæredygtighed.

Vi har forskellige indgangsvinkler og forskellig faglighed. Vi er nogle gange uenige om nogle af detaljerne. Til gengæld er vi meget enige om, at vi har brug for hinandens viden, og at synergien fra de forskellige typer af viden er det, der skaber de bedste løsninger.

I Danmark er vi førende med eksperimenter og viden om den stærke kobling, der er mellem gang og cykling som transportformer og sundhedsgevinster, deres prissætning og deres brug i samfundsøkonomiske beregninger, som tilsammen viser, at investeringer i cykelinfrastruktur kan give meget store samfundsøkonomiske afkast.

Et andet område, hvor Danmark står stærkt, er koblingen mellem cyklismen og offentlig transport for kombinationsrejser, der kan erstatte bilrejser på længere ture.

Der er også i stigende grad analyser, som viser, at der er stort potentale i at integrere landets cykelstier i et samlet netværk, som tilbyder transport, fritid og turisme.

Lav et uafhængigt center

Hvis centreret er uden relation to forskningsverdenen, risikerer vi, at alle disse eksperimenter og analyser, samt den viden, som de skaber, ikke kommer til sin ret. Særligt fordi Danmark på mange områder er i front internationalt inden for forskning i cyklisme.

Vi mener, at et nationalt videnscenter for cykelfremme bør sikre, at der systematisk og videnskabeligt indsamles og analyseres data for evidensbaseret fremme af cyklisme, og at der i dette arbejde bør være et klart armslængdeprincip.

For at sikre en uafhængig, holistisk og forskningsbaseret tilgang, der også inddrager viden fra international forskning og netværk, bør der oprettes en enhed eller organisering, hvor universiteterne og andre ikke-statslige organisationer, for eksempel Cyklistforbundet og Sekretariatet for Supercykelstier, har en større rolle, end der lægges op til.

Vi foreslår, at et sådant videnscenter oprettes som et selvstændigt og uafhængigt center under ledelse af en bestyrelse udpeget blandt alle relevante aktører – herunder ikke mindst forskningsverdenen.

Videnscentret kan med fordel samlokaliseres med et af de universitetsmiljøer, der i forvejen forsker indenfor området. Her tænkes også mere bredt på mulighederne for bredere vidensopsamling end anlæg og drift, blandt andet økonomi, adfærd, design, optimering, inddragelse, involvering, vurdering og evaluering af projekter til cykelfremme.

Længere fremme i andre lande

Flere af os har bidraget til den netop afholdte internationale forskningskonference, Cycling Research Board Annual Meeting, hvor den nyeste viden om cykelforskning blev delt i international kontekst.

Konferencen fandt sted for første gang i København, og ud over det videnskabelige indhold var der indlæg og øvrige aktiviteter fra transportminister Benny Engelbrecht (S), Dansk Industri, Cyklistforbundet, Det Europæiske Cyklistforbund samt en lang række planlæggere. Vejdirektoratet var stort set fraværende.

Et gennemgående tema på konferencen var netop forskellige modeller for videnscentre i andre lande. Seniorforsker Anna Niska præsenterede i den forbindelse Sveriges cykelforskningscenter, Cykelcentrum, som er en del af "Statens väg- och transportforskningsinstitut", VTI.

Cykelcentrum er finansieret af staten med et fast årligt budget på fem millioner svenske kroner i en periode på fire år af gangen. Cykelcentrums opgave er sammen med øvrige forskere at bidrage til viden, der kan hjælpe interesseorganisationer, myndigheder og planlæggere i deres arbejde med at gøre det mere attraktivt at cykle.

I Holland ligger denne opgave på Urban Cycling Institute (UCI), som en del af Center for Urban Studies of the University of Amsterdam. Professor Marco Te Brömmelstroet er leder og deltog også i konferencen.

Tyskland har for nyligt besluttet at finansiere cykelprofessorater på syv forskellige universiteter med op til 400.000 euro årligt, så de dermed hver har mulighed for at starte en mindre forskningsgruppe op.

Flere universiteter har allerede ansat en professor i cykling, hvor flere også var til stede på konferencen. I Flandern har man valgt at etablere et videnscenter for cykling som en uafhængig institution, men med tæt samarbejde med universiteterne.

Tværfagligt arbejde

Som beskrevet ovenfor er indsatsen for cykelviden i andre lande netop koordineret fra uafhængige institutioner med et stærkt fagligt miljø med et tæt samarbejde med andre videns institutioner og med eksterne aktører.

Dette er væsentligt, fordi fremme af cyklisme ikke kun handler om anlægsprojekter, men også om adfærd og holdninger, befolkningens sundhed og trivsel, om byudvikling og regional udvikling samt om klimaforandringer og bæredygtighed.

Disse koblinger kræver et miljø baseret på tværfagligt samarbejde og en administrativ struktur, som forstår at understøtte og udvikle tværfaglig forskning og praksis.

Vi håber, at forligskredsen vil lade sig inspirere af de øvrige landes indsats for cykelviden og cykelfremme, inden de endeligt fastlægger, hvordan det nationale videncenter for cykelfremme skal organiseres.

debat@altinget.dk