Grontmij: Brugerbetaling er et godt alternativ

Af Brian Gardner Mogensen og Ute Stemmann
Analysechef og chefkonsulent, Grontmij A/S

Danmark og vores politikere står over for nye statslige infrastrukturinvesteringer på 300-450 mia. kr.

Ikke mindst hvis Danmark skal skabe optimale fysiske rammebetingelser for økonomisk vækst.

Tilgængelighed til danske eksportvirksomheder og vores know-how samt den interne mobilitet i Danmark er helt afgørende for vores konkurrencekraft og dermed vores evne til at skabe vækst og fremgang i en global verden.

Ønskerne på den dagsaktuelle infrastrukturliste hober sig op - fx. Københavnertunnel, fortsatte udvidelser på Køge Bugt Motorvejen, en fast Kattegatforbindelse og/eller ny bro over Lillebælt, en ny HH forbindelse, en tredje Limfjordsforbindelse og en ny midtjysk Hærvejsmotorvej.

Yderligere forhøjelse af skatter og afgifter er ikke længere en realistisk mulighed, hverken politisk eller i praksis.

Vi må lade os inspirere af konkrete farbare løsninger i andre lande. Nøgleordet kan meget vel være brugerbetaling. Med andre ord - lad brugerne af ny infrastruktur betale.

Vi kan med fordel skele til gode og velafprøvede løsninger fra vores europæiske søsterlande eller kigge over Atlanten for brugerbetaling i praksis.

Passageafgifter i Norge
I vores naboland Norge er brugerbetaling direkte knyttet til en specifik vejstrækning, hvor provenuet samtidig går til samme vej.

Brugerbetalingen ophører, når lånet til vejprojektet er tilbagebetalt. Modellen sikrer, at det er de trafikanter, der får nytte af bedre fremkommelighed, der betaler. Brugerbetalingen opkræves med en "BroBizz" af offentligt ejede selskaber.

Områdebaseret brugerbetaling i Frankrig
I Frankrig har man valgt en anden tilgang, hvor betalingen er knyttet til projekter i det tilhørende sammenhængende delvejnet.

Allerede siden 1955 er der blevet opkrævet afgifter på dele af motorvejsnettet og enkelte større tunneler og broer.

Roadpricing med GPS i Portugal
I Portugal er der brugerbetaling på store dele af motorvejsnettet. Alle køretøjer er omfattet af disse ordninger.

Dette drejer sig hovedsageligt om motorvejene langs kysten og i den nordlige del af landet samt de to store broer over Tejo-floden i Lissabon.

Vignette i Østrig
En anden meget simpel form for brugerbetaling er den såkaldte Vignetteordning i Østrig.

Her betaler brugeren en fast afgift for at benytte et bestemt vejnet. Afgiften varierer ikke efter antal passager, kørte km eller hvor langt man opholder sig på det afgiftsbelagte net ved en køretur. Vignetten gælder derimod for ubegrænset kørsel i en foruddefineret periode, f.eks. et bestemt antal dage eller et år.

Betalingsbaner ("HOT"-LANES)
I Nordamerika og Israel findes vejstrækninger, hvor der på en given vej indrettes såkaldte betalingsbaner supplerende til de spor, der er gratis at benytte.

Gevinsten for trafikanterne, der betaler for at køre på en særskilt bane, ligger som regel i en opnået tidsbesparelse, men også øget rejsekomfort.

Budskabet er, at det er brugerne af ny infrastruktur, der skal betale. Det er et samfundsøkonomisk sundt og fair princip, og der er gode erfaringer med brugerbetaling i Europa og USA. Men brugerbetaling må ikke blive en ny skat.

Derfor bør registreringsafgiften på biler fjernes eller sættes markant ned.

Beskatning af bilejerskab bør erstattes af brugerbetaling.

debat@altinget.dk