Bondam: Giv os en ny stor cykelpulje

Af Klaus Bondam
Direktør i Cyklistforbundet

I Cyklistforbundet er vi glade for tiden. Statistikken viser nemlig, at der nu for første gang i årtier bliver cyklet mere i Danmark. I de sidste fire år har kurven bevæget sig opad efter den historiske bund i 2010 – og nu ligger vi igen på niveau med 1995. Men vi er også nervøse.

Kurven er nemlig ikke knækket af sig selv. Udviklingen er resultatet af benhårdt arbejde – ikke mindst fra Cyklistforbundets side – og økonomiske investeringer. Vi får nemlig den trafik, vi fortjener. Hvis vi investerer i motorveje, får vi flere bilister. Hvis vi investerer i togbaner, får vi flere passagerer. Og hvis vi investerer i cykelstier, får vi flere cyklister. Det er ikke så indviklet.

Små beløb har stor effekt
I de seneste år har vi heldigvis valgt at investere i cykling – både lokalt og nationalt. Der har ikke været tale om de helt store beløb, men effekten har været stor. Ved trafikforliget i 2009 blev der afsat 94 milliarder kroner til forbedringer af infrastrukturen i Danmark, og én milliard gik til en femårig cykelpulje.

Cykelpuljen kastede 338 cykelprojekter af sig, hvoraf de fleste var kommunale projekter med kommunal medfinansiering. Det er blandt andet dem, som vi nu kan se effekten af. Det er selvfølgelig glædeligt at se, at tiltagene virker – at se cykelkurven knækket. Det er der mange, som ikke havde troet var muligt. Men det maner også til eftertanke.

Jeg får næsten lyst til at råbe: Hvorfor pokker gjorde vi ikke det her noget før? Vi sad gennem 80'erne, 90'erne og 00'erne og så til, mens cykeltrafikken faldt og faldt og faldt. Vi vidste, at det betød dårligere sundhed og miljø og mere trængsel. Men vi lod det alligevel ske.

Nogle organisationer råbte naturligvis op – og enkelte kommuner gik imod strømmen. Men som samfund accepterede vi ganske enkelt cykelkulturens langsomme død som en utilsigtet, men uundgåelig del af samfundsudviklingen. Det, synes jeg ærlig talt, er beskæmmende at se tilbage på.

Tomme puljer
Men lad nu det være glemt. Ved trafikforliget i 2009 fik vi hul på bylden, som man siger. Desværre var cykelmilliarden afsat som en femårig pulje i et tiårigt forlig, så vi har et ret akut problem, hvis vi ønsker at fastholde det momentum, som vi har skabt.

Og det er vi mange, der gerne vil. Cyklistforbundet har i løbet af foråret lavet en undersøgelse blandt kandidaterne til folketingsvalget. 92 procent af dem bakker op om, at vi enten skal fastholde eller øge investeringerne på cykelområdet. Kommunerne bakker også op. For nyligt samlede Cyklistforbundet borgmestre og rådmænd fra 19 kommuner fra hele landet og på tværs af partiskel til et opråb om behovet for en ny, statslig cykelpulje.

Kæmpe samfundsgevinst 
Vi har også samfundsøkonomien på vores side. Det er dokumenteret igen og igen, at cykelinfrastruktur er den infrastruktur, som uden sammenligning giver det største samfundsafkast. Senest har Region Hovedstaden beregnet, at cyklisterne i hovedstadsområdet årligt sparer samfundet for 1,5 milliarder kroner i færre sygedage og hospitalsudgifter. Dertil kommer blandt andet mindre trængsel og forurening.

Cykelinfrastruktur er oven i købet rørende billigt, når man sammenligner med togbaner, metro og bilveje. Den nye Nordhavnsvej i København koster for eksempel 1,8 milliarder kroner – ca. det dobbelte af cykelpuljen fra 2009.

Nu mangler vi altså bare selve puljen, som skal sikre, at cykelandelen ikke falder igen. For lige nu er den tom. Vi ved, at indsatsen virker. Og vi ved, at opbakningen er der – lokalt og nationalt. Så hvad med, at I transportordførere får sat jer sammen, finder de par milliarder (evt. de ledige midler fra Infrastrukturfonden) og får det ordnet?

PS. Vi har stadig til gode at knække kurven, så flere børn igen begynder at cykle i skole. Så hvad siger I?

debat@altinget.dk