Økologisk Råd: Styrk gods på jernbanen

Af Christian Ege
Sekretariatsleder i Det Økologiske Råd

Væksten i person- og lastbilkørsel har givet stigende trængselsproblemer i Danmark og på det europæiske hovedvejnet. I Danmark især i Hovedstadsområdet, Trekantsområdet og på Fyn. Denne udvikling forventes at fortsætte.

En af løsningerne er at få mere gods over på bane. Aktuelt er der størst potentiale på de lange afstande. For Danmarks vedkommende vil det sige import, eksport samt transitgods.

Hindringer kan løses af EU
Men netop her er der en række tekniske og administrative hindringer i banesystemet, som vanskeliggør banetransporten: Forskellige bremsesystemer, sprog, sikringssystemer, maksimale dimensionskrav mv.

Dette kan løses i et europæisk samarbejde. EU har vedtaget, at 30 procent af EU's vejtransport over 300 km skal overflyttes til bane i 2030 og 50 procent i 2050. Her er de kommende europæiske korridorer velegnede, herunder Stockholm-Sicilien-korridoren (ScanMed-korridoren), som går gennem Danmark. Men det kræver god vilje, beslutningskraft og penge.

Gavner økonomi og klima
I dag konkurreres der ikke på lige vilkår. Økonomi er det afgørende kriterium for transportørernes valg af transportmiddel. Men de samfundsøkonomiske omkostninger ved vejtransport dækkes ikke af transporterhvervet – afgifter på diesel og på lastbiler dækker kun cirka en fjerdedel af lastbilernes samfundsøkonomiske omkostninger til vejslid, ulykker, luftforurening og støj m.v.

Der vil kunne opnås store samfundsøkonomiske gevinster ved at få mere gods over på bane. Som en start bør vej- og skinnebenyttelsesafgifter omlægges, så de fremmer gods på bane. Højere afgifter på lastbiltransport vil samtidig øge motivationen til at udnytte lastbilernes kapacitet bedre, hvilket også ville sænke miljø- og klimabelastningen.

Der skal skaffes penge til at løse flaskehalse og afskaffe tekniske barrierer langs korridoren, såsom bremsekrav, sikringsanlæg, sprog mv. Der bør aftales fælles, høje ambitioner ved EU-beslutning eller parterne imellem, og der kan finansieres via de såkaldte TEN-midler samt af parterne hver især.

Længere tog
En af de lovende muligheder er at køre med længere godstog, f. eks. 1.000 m. Det er billigere for operatørerne, bedre for miljøet, og det giver større kapacitet. En række forsøg i Europa peger på dette, operatørerne efterspørger det, men det må ske i et samarbejde, og en langsigtet strategi bør formuleres. EU kan spille en rolle her. Banerne bør opgraderes til længere godstog, der hvor der er mest brug for det, f.eks. mellem Sydsverige og Nordtyskland og mellem Sydtyskland og Norditalien i ScanMed-korridoren.

Brug for national plan
Terminalernes tilgængelighed og kapacitet bør opgraderes til det, der er brug for. Både mht. teknik, kapacitet, adgangsforhold og prisniveau kan de relevante terminaler forbedres.

Der er således brug for en national plan i Danmark.

Ny og bedre losse- og lasteteknik bør udvikles og indføres – i medlemsstaterne og på EU-plan. Losning og lastning er et væsentligt fordyrende element ved kombineret transport på lastbil og tog. Der foregår en række forsøg på dette område, men der mangler offentlig støtte til at gå fra forsøg til realisering. F.eks. er der lovende teknikker til at løfte containere fra lastbil til togvogn.

Der er nu igangsat store initiativer og investeringer på banen i Danmark, med togfond og timemodel. Det bør udnyttes til at opstille en vision også for banegodstransporten - en "Godstransportens Timemodel", hvor de kommende lange overhalingsspor over Sjælland, Vestfyn og op gennem Jylland, det nye signalsystem, elektrificeringen, Femernforbindelsen mv. bygges ind i en vision, hvor også terminalerne moderniseres og nytænkes.

debat@altinget.dk