Lastbilafgifter: Danskerne vender tommelfingeren nedad

MÅLING: Mere end halvdelen af danskerne mener, at regeringens kørselsafgifter på lastbiler er en dårlig idé. Danskernes villighed til at acceptere grønne afgifter på bekostning af konkurrenceevne er historisk lav, lyder forklaringen fra valgforsker.

Dårlig idé.

Sådan lyder budskabet fra danskerne om regeringens varslede kørselsafgift på lastbiler.

I en ny meningsmåling, der er foretaget af A&B Analyse for Altinget.dk, mener godt 52 procent af danskerne, at regeringens kørselsafgift på lastbiler er en dårlig idé. Kun 31 procent bakker op, mens 16 procent er i tvivl.

Det er specielt de blå vælgere, der er kritiske over for afgiften, mens røde vælgere hælder mest til, at kørselsafgifterne er en god idé. Socialdemokratiske vælgere er dog fuldstændigt delte i spørgsmålet (se tallene i bunden af artiklen). 

Skatteminister Holger K. Nielsen (SF) argumenterer for afgiften med en miljøgevinst, og at nogle af indtægterne skal gå til forbedringer af den kollektive trafik. Kritikken er imidlertid taget til over de seneste uger, hvor både borgmestre og erhvervslivet i Nord- og Vestjylland frygter for tab af arbejdspladser (se linkboks). 

Og nu er befolkningen – ifølge målingen – altså i samme boldgade.

Danskerne nedprioriterer miljøet
Danskernes ønske om at prioritere miljø er i det hele taget på retur i disse år, lyder det fra professor og valgforsker ved Aalborg Universitet, Jørgen Goul Andersen. Specielt hvis resultatet kan være tab af arbejdspladser:

"Danskernes villighed til at acceptere miljøtiltag, der kan skade virksomhedernes konkurrenceevne, er på det laveste niveau, siden vi begyndte at måle på det i begyndelsen af 80’erne,” siger han. 

<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/a/altinget.dk/spreadsheet/tq?key=0Ag-_XaPcRR7EdDhqdE1ORGZuMkgwX1ZlZzVkR0w3ZlE&transpose=0&headers=1&range=B2%3AC5&gid=0&pub=1","options":{"titleTextStyle":{"bold":true,"color":"#000","fontSize":16},"vAxes":[{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null},{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null}],"pieHole":0,"title":"Danskernes holdning til lastbilafgifter","booleanRole":"certainty","animation":{"duration":500},"colors":["#674ea7","#6aa84f","#FF9900","#109618","#990099","#0099C6","#DD4477","#66AA00","#B82E2E","#316395","#994499","#22AA99","#AAAA11","#6633CC","#E67300","#8B0707","#651067","#329262","#5574A6","#3B3EAC","#B77322","#16D620","#B91383","#F4359E","#9C5935","#A9C413","#2A778D","#668D1C","#BEA413","#0C5922","#743411"],"is3D":false,"hAxis":{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null},"tooltip":{},"width":450,"height":266},"state":{},"view":{},"chartType":"PieChart","chartName":"Diagram1"} </script>

Kilde: Måling foretaget i perioden 17. januar til 22. januar blandt 1013 respondenter af A&B Analyse for Altinget.dk*. Se spørgsmålet i faktaboksen til højre.

Jørgen Goul Andersen fortæller, at også på flere andre parametre er danskene mindre miljøbevidste end tidligere. Han peger på, at danskernes ønsker om miljøtiltag normalt udvikler sig i tråd med økonomien:

”Miljøbevidsthed hænger sammen med den økonomiske situation, men det er ikke så entydigt. Eksempelvis steg miljøbevidstheden meget op gennem 80’erne, selvom økonomien ikke buldrede derudaf,” siger Jørgen Goul Andersen.

Råd: Vækst og miljø kan gå hånd i hånd
Den manglende opbakning i befolkningen er et stort problem, lyder det fra Det Økologiske Råd. Sekretariatsleder Christian Ege anser nemlig prissignalet, som det vigtigste til at sikre grøn omstilling.

”Grønne afgifter er fuldstændig afgørende for den grønne omstilling. Frivillige ordninger løser ikke problemerne, så der er ikke noget alternativ til afgiftsinstrumentet,” siger han.

Så danskernes holdning til lastbilafgifterne får ikke Christian Ege til at ryste på hånden:

”Jeg tror ikke, at de fleste mennesker er klar over, at lastbilerne langt fra betaler for de omkostninger, som de påfører samfundet i form af vejslid, ulykker og forurening,” siger han.

Det Økologiske Råd mener, at regeringen og de grønne organisationer skal gøre mere for at berolige danskerne og jobeffekterne.

”Vi må alle blive bedre til at forklare befolkningen, at der også er job i de grønne afgifter. Der er erfaring for, at når virksomheder bliver tvunget til at spare på sine ressourcer, så bliver de mere innovative,” siger Christian Ege.

DTL: Afgifter skader branchen
Udlægningen om, at der skulle være job og miljøeffekter at hente i kørselsafgifterne, har i lang tid været skudt ned fra erhvervslivets side, der forudser jobtab. Fra DTL’s underdirektør, Ove Holm, lød det sidste år sådan her, da regeringen lancerede sine planer:

”Det er et voldsomt beløb, må man sige. Det svarer til, at transport bliver 15 procent dyrere, og vi ved fra en undersøgelse i foråret, at vores medlemmer har svært ved at vælte øgede omkostninger over på kunderne," sagde han til Altinget.dk

ITD’s erhvervspolitiske chef, Poul Bruun, pegede ved den lejlighed på, at udenlandske erfaringer med lignende afgifter ikke gav nogen nævneværdig miljøeffekt. 

Regeringen agter at fremsætte lovforslag om afgifterne til april. 

*På grund af unøjagtighed er tallene blevet præciseret. Altinget beklager. 

,

Forrige artikel Ny rapport: Grøn vognpark kræver nye afgifter Ny rapport: Grøn vognpark kræver nye afgifter Næste artikel Denne uge på Transport (5) Denne uge på Transport (5)