Patienters transportstøtte i spil til kræftbehandling

PRIORITERING: Ved at begrænse det offentlige tilskud til patienternes transportudgifter til behandling overvejer regeringen angiveligt at skaffe 125 millioner til kræftbehandling og forebyggelse.

Det fremgår af interne dokumenter fra Sundhedsministeriet, som Altinget.dk er kommet i besiddelse af.

"Både forebyggelses- og kræftpakken foreslås finansieret ved en ændring af de nuværende befordringsregler, så befordringstilskuddet målrettes dem med størst behov. Ændringen skønnes at medføre besparelser på ca. 125 mio. kr. årligt," står der blandt andet i dokumenterne.

Samme sted fremgår det, at pensionister, der modtager helbredstillæg samt patienter med lang afstand til behandlingsstedet er de grupper, som vurderes til at have størst behov for befordringstilskuddet. Der fremgår ikke af dokumenterne, hvor langt planerne er i regeringens interne beslutningsproces.

Login