Tidl. sundhedsminister Ellen Trane: Regeringen har misbrugt frygten og Folketingets tillid

Af Af Ellen Trane Nørby (V)
Tidligere sundhedsminister og nuværende børne- og undervisningsordfører

Når jeg kigger tilbage på det seneste år og de kæmpe konsekvenser, som coronakrisen menneskeligt og økonomisk har slæbt med sig, så giver det grund til evaluering af og refleksion over håndteringen.

Et år er muligvis ikke længe i en voksens levetid, men for vores børn og unge er et år en evighed. Det er ikke bare mistet undervisning. Det er venskaber, oplevelser, dannelse, barndom og ungdom, som er forsvundet og afløst af distance, afsavn, fjernundervisning, afstand, sprit og håndvaskning.

Men vi har stadig ikke set de samlede konsekvenser af krisen.

Svage borgere er blevet mere sårbare
Økonomisk kan vi først se konkursbølgen, når samfundet genåbnes. Og vi kan først senere se konsekvenserne af de mange, som har mistet deres arbejde og livsværk. Butikkerne og restauranterne, der er lukket, og minkavlerne, der er slagtet.

Regningen, som vores børns generation skal afbetale, er allerede enorm. Hundredvis af milliarder kroner er anvendt under coronakrisen, og den regning skal betales. Det er der kun de kommende generationer til at gøre.

Menneskeligt har vi heller ikke set den samlede regning. Alene på kræftområdet er 2800 patienter ikke blevet diagnosticeret det seneste år.

Hjertepatienter, diabetikere, ældre medicinske patienter. Alle er de kommet i anden række med forværring af deres sygdoms til følge. Kræft dræber, og det samme gør en række andre sygdomme, der ikke bliver opdaget i tide. De liv er ligeså værdifulde som dem, der er døde af corona.

Ældre medborgere er døde, uden at deres pårørende har kunnet sidde ved deres side. Mennesker med demens og andre ældre medborgere har været isoleret fra deres kære.

Også psykiatrien er hårdt ramt, og selvmordsforsøg, angst og psykiske sygdomme er udløst af nedlukningen. Krisen har gjort de svage endnu mere sårbare. Vi er altså ikke lykkedes med at beskytte vores sårbare og udsatte under krisen.

Venstre havde prioriteret børn og unge
Omkostningerne for vores børn og unge har været enorme, og det er tydeligt, at deres trivsel og behov har stået langt nede på statsminister Mette Frederiksens liste. Kampen for at få genåbnet skoler og uddannelser har været og er forsat lang.

Mange elever på ungdomsuddannelserne har mistet halvdelen af deres uddannelsestid, og tager vi en gennemsnitlig elev har han eller hun nu mistet cirka 100 skoledage. Dermed taler vi ikke længere uger eller måneder, men et halvt skoleår, der nu er blevet henvist til en skærm.

For 5.-8. klasserne og 1.-2.g'erne, erhvervsskoleeleverne og mange andre unge, bliver perioden endnu længere, fordi regeringen ikke har vægtet genåbningen af skoler og uddannelser.

Det er en kæmpe fejl, og det er noget, som Venstre og jeg ville have håndteret helt anderledes, hvis vi havde haft sundhedsminister- og statsministerposten.

Regeringen har misbrugt Folketingets tillid
Jeg er ikke i tvivl om, at det var rigtigt at lukke ned for et år siden. Vi stod med en smitsom og ukendt fare. Vi så millitærkøretøjer rulle ind i Bergamo og bringe kister med sig ud igen.

Men efter nedlukningen har fulgt en massiv magtkoncentration hos Mette Frederiksen og den socialdemokratiske regering.

En støt stigende magtarrogance, hvor de bemyndigelser og den tillid, som Folketinget udstyrede regeringen med i form af epidemiloven, er blevet misbrugt. Frygten har været et politisk greb, der sammen med regler og restriktioner har reduceret danskernes frihed og ændret vores adfærd. 

Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi ville have håndteret den del meget anderledes, hvis vi havde haft regeringsmagten. 

Åbenhed om tal, beregninger og beslutningsgrundlag. Ærlighed i kommunikationen og om hvad der var myndighedsanbefalinger, og hvad der er politiske beslutninger. Forudsigelighed om smitteniveauer for nedlukning og genåbning. Inddragelse af Folketinget, fordi et åbent demokrati håndterer en krise bedre.

Bare se på Norge, hvor gennemsigtighed og bred politisk opbakning har været en grundsten fra start. Norge har klaret sig langt bedre gennem coronakrisen end Danmark.

Vi har bakket op om det meste
Vi ville selvsagt have truffet nogle af de samme beslutninger, men på en anden facon, og grundlæggende ville vi have håndteret elementer af coronakrisen anderledes. 

Forudsigeligheden, gennemsigtigheden og logikken i beslutningerne har ofte været meget, meget svære at få øje på.

Hvor resolutheden ofte har været der, når regeringen har skullet lukke ned, så har den fejlet totalt, når det har handlet om at genåbne samfundet. Derfor er der meget, vi ville have gjort anderledes.

Det ændrer imidlertid ikke på, at vi har bakket op om det meste undervejs. Ikke fordi vi har været tilfredse, men fordi vi i en krisetid har behov for at stå sammen. Her har vi som opposition i den grad taget ansvar. Men det betyder ikke, at vi ville have gjort det på samme måde. Slet ikke. 

Når regeringen her et år efter nedlukningen hænger fast i et slæbespor, når det handler om at genåbne Danmark, har vi i stedet fremlagt vores plan for en genåbning og genstart af Danmark. For konsekvenserne af nedlukningen er blevet for store. Både økonomisk og menneskeligt.

Nu, hvor der er gået et år siden nedlukningen, er det tydeligt, at coronahåndteringen ville have set anderledes ud, hvis Venstre havde siddet på regeringsmagten.

debat@altinget.dk