Danske Patienter: Kommunal sagsbehandling er kilde til stor frustration og bekymring
Brug kritikken fra patienter og pårørende aktivt i forbedringsarbejdet med den kommunale sagsbehandling. Det bør tages dybt alvorligt, når patienter og pårørende oplever mistro og fejl i deres interaktion med kommunen, skriver Klaus Lunding.
For folk, der arbejder for at forbedre vilkårene for mennesker med sygdom og handicap, føles det efterhånden som en offentlig hemmelighed, at der ofte opstår problemer i den kommunale sagsbehandling.
Ud over at det er dokumenteret i flere undersøgelser, at patienter og pårørende oplever fejl og mistillid i mødet med systemet, får man ofte et anerkendende suk, når man spørger til konkrete eksempler fra vores medlemsforeninger.
Der er Preben, som efter en ulykke på sin arbejdsplads, pludselig er afhængig af hjælpemidler, men hvor kommunen er så lang tid om at bevillige det, at hans livskvalitet er ødelagt.
Og der er Mette med slidgigt, som lever i økonomisk uvished, fordi sagsbehandleren ikke vil anerkende en funktionsnedsættelse i og med at hendes smerter er svære at dokumentere.
Preben og Mette er ikke bare ’borgere’. De er mennesker af kød og blod, der som alle andre har følelser og drømme her i livet. Og det kommunale system skulle gerne være en hjælp til dem – ikke en kilde til frustration og bekymring. Men det er desværre ofte det sidste, der er oplevelsen ude i virkeligheden.
Mistillid til kommunen
Vi påstår ikke, at de enkelte medarbejdere i kommunerne er onde mennesker, der har til hensigt at chikanere eller ødelægge livsglæden hos patienterne og deres pårørende.
Men det hjælper ikke Preben og Mette, som må leve med konsekvenserne af en kultur, der sætter økonomi over mennesker. Der er ikke tale om enkeltsager, men om mange tusinde – hvert eneste år. Og bag hver eneste sag er der et menneske, som kæmper for at opretholde et værdigt liv på trods af sygdom og handicap.
Det er ofte en ulige kamp. Vi hører eksempler på patienter med alzheimer, som oplever at de får en dårligere behandling på plejehjemmet, fordi deres pårørende er stået frem med kritik i medierne.
Derfor er det ikke overraskende, at mange patienter og deres pårørende nærer mistillid til, om kommunen har deres bedste interesser for øje.
Anerkend problemet
Patient- og pårørendeforeninger vil som repræsentanter for Preben, Mette og mange tusinde andre fortsætte med at påpege mangler og uhensigtsmæssigheder i systemet. Og patienternes kritik skal tages alvorligt – som konstruktive bidrag til forbedringer.
Det er helt berettiget, at Scleroseforeningen kritiserer forholdene i kommunerne, når deres medlemmer frivilligt vælger stomi, fordi det alternative toiletritual er værre. Der er noget grundlæggende galt, når vi i en velfærdsstat er kommet dertil, og KL bør lytte og tage til efterretning i stedet for at gå i forsvarsposition.
Vi kommer ikke problemet til livs, hvis vi ikke erkender dets eksistens. Patienterne og patient- og pårørendeforeninger er medspillere, og kommunerne bør inddrage dem og deres viden i forbedringsarbejdet.
Kun ved at lytte og reagere på kritikken, skabes der grundlag for forbedring – dét er der behov for.
Tidl. sundhedsminister Ellen Trane: Regeringen har misbrugt frygten og Folketingets tillid
Dansk EU-repræsentant: Kommissionens vaccineindkøb holdt sammen på Europa
