Tandlægeforeningen: Forhandlinger kan føre til højere brugerbetaling

DEBAT: En besparelse fra 2013 bør sløjfes i de igangværende forhandlinger mellem regeringen og regionerne, ellers er der stor risiko for, at det ender med højere brugerbetaling, skriver Freddie Sloth-Lisbjerg, formand for Tandlægeforeningen.

Af Freddie Sloth-Lisbjerg
Formand for Tandlægeforeningen

Regeringen og Danske Regioner forhandler i disse uger bag lukkede døre om, hvor mange penge regionerne skal have til sundhedsvæsenet i 2018. Desværre er det ikke urealistisk, at forhandlingerne får det resultat, at brugerbetalingen for tandpleje stiger igen. Dermed vil danskerne endnu engang skulle betale mere af egen lomme for at få behandlet infektionssygdomme i munden.

Har overskredet budgettet
Regionernes samlede udgifter til sundhedsvæsenet er 118 milliarder kroner om året. Heraf var regionernes udgifter til den almene voksentandpleje 1,6 milliarder kroner i 2016. Regionerne overskred dermed deres budget til voksentandplejen med 300 millioner kroner. Og nu løfter Finansministeriet pegefingeren over for regionerne. ”Få styr på jeres økonomi”, lyder det fra Slotsholmen. 

I Tandlægeforeningen oplever vi, at regionerne forsøger at smøre ansvaret for budgetoverskridelsen af på tandlægerne. Men her må vi melde hus forbi. Baggrunden for budgetoverskridelsen er meget enkel: I 2013 greb den daværende regering ind i en gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Tandlægeforeningen og skar regionernes tilskud til patienterne ned med 300 millioner kroner. Det vil sige, at regeringen med et par snuptag fjernede 20 procent af det offentlige tilskud til den almene voksentandpleje.

De 300 millioner kroner har de to efterfølgende regeringer hårdnakket nægtet at føre tilbage til patienterne. Og nu mangler de i regionernes budget. Det skyldes, at Sundhedsstyrelsen i 2013 indførte nationale kliniske retningslinjer for tandplejen. Retningslinjerne blev implementeret i overenskomsten mellem Danske Regioner og Tandlægeforeningen i 2015. Tandlægerne overholder naturligvis retningslinjerne. Men det kan de ikke gøre inden for den beskårede økonomiske ramme, der er til rådighed.

Giv pengene tilbage
Der er derfor tre muligheder: Enten siger regeringen til tandlægerne, at de skal lade være med at overholde Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer. Eller også giver regeringen de penge til regionerne, som er nødvendige for, at tandlægerne kan overholde retningslinjerne og dermed give patienterne den tandpleje, som ifølge Sundhedsstyrelsen er den korrekte. Eller også sender man regningen til patienterne og lader dem yde endnu mere i brugerbetaling, end de gør i forvejen.

Den opmærksomme læser vil have bemærket, at det er retningslinjer fra regeringens egen styrelse, der kombineret med nedskæringer iværksat fra Christiansborg har skabt den aktuelle økonomiske udfordring hos regionerne.

Derfor undrer jeg mig over, at regeringen løber fra sit ansvar for at løse problemet. Regeringen bør give patienterne de 300 millioner kroner tilbage, som blev taget fra dem i 2013.

Og der er trods alt kun tale om 300 millioner kroner ud af samlede sundhedsudgifter på 118 milliarder kroner. Altså 0,25 procent af regionernes sundhedsbudget. Så jeg kan ikke tro, at det er pengene, det handler om. Man kan ikke undgå at få den tanke, at der måske er gået principrytteri i diskussionen på Slotsholmen og på Dampfærgevej om, hvorvidt regionerne er i stand til at styre deres økonomi eller ej. Hvad blev der lige af patienterne? Har man helt glemt dem ved forhandlingsbordet inde bag de lukkede døre? Regeringen skylder at vise os, at det ikke er tilfældet.

Forrige artikel Psykiatrifonden i åbent brev: Psykiatrien skal løftes nu Psykiatrifonden i åbent brev: Psykiatrien skal løftes nu Næste artikel Læge: Der skal mere behandling til skizofrenien Læge: Der skal mere behandling til skizofrenien
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.