Psykiatrifonden i åbent brev: Psykiatrien skal løftes nu

ÅBENT BREV: Psykiatrien må og skal have et løft, så det psykiatriske område prioriteres på linje med det somatiske område. Der er brug for politisk handling nu, skriver formanden for Psykiatrifonden i et åbent brev til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg.

Af Anne Lindhardt
Psykiater og formand for Psykiatrifonden

Kortere indlæggelser og flere genindlæggelser. En stigning i anvendelsen af tvang. Antallet af patienter er steget med en fjerdedel – det er flere end 23.000 mennesker. Samtidig er antallet af senge kun øget med 48. Ifølge de seneste tal brugte man 6.528 kroner mindre på en psykiatrisk patient i 2015 end i 2011.

I samme periode har man til sammenligning sænket forbruget i kroner og øre på en patient med en fysisk sygdom med 100 kroner. Nu må og skal psykiatrien have et løft, en helt nødvendig fremtidssikring. Og den prioritering på linje med somatikken, mange taler om, men som tydeligvis ikke sker, skal blive virkelighed. Nu kortlægger Psykiatrifonden forhindringerne for gode, sammenhængende patientforløb i psykiatrien og kalder på politisk handling.

Tidlig og effektiv indgriben
Vi ved, at det er vigtigt, at der gribes ind tidligt og effektivt for at bremse sygdomsudvikling. Mange kan blive helt raske, og andre kan komme til at leve et godt liv med deres sygdom, men det kræver, at vi vælger at give dem den bedst tænkelige behandling i de stærkeste faglige hænder. Hvis vi fortsætter med at udhule psykiatrien som nu, rammer de kommende års udvikling os endnu hårdere.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har meldt ud, at psykisk sygdom om få år vil være en af de almindeligste årsager til sygemeldinger.

Politikere må handle på udviklingen
Psykiatrifonden finder udviklingen i psykiatrien meget bekymrende og mener, at det fokus, der lige nu er på forholdene for mennesker med psykisk sygdom, skal bruges til at give området et stort og tiltrængt løft i form af såvel ressourcer som uddannelse. Og I politikere må anerkende behovet for en lavere hastighed på effektiviseringerne.

Meget tyder desuden på, at der er brug for en grundig gennemgang af strukturen i psykiatrien for at sikre, at for eksempel arbejdsgange og sammenhængende processer er optimeret – for patienternes skyld og for samfundsøkonomiens.

Fra 2011 til 2015 har der været markante nedskæringer i både voksenpsykiatri og børne- og ungdomspsykiatri. Der bruges færre penge per patient, idet antallet af patienter er steget kraftigt, uden at de økonomiske midler er blevet øget i samme tempo.

Antallet af indlæggelsesdage er faldet i perioden, samtidig med at antallet af genindlæggelser er steget.

Tvang anvendes mere, ikke mindre
Andelen af både børn og voksne, der udsættes for en eller flere former for tvang, er steget siden 2011/13 (Sundhedsstyrelsen benytter et gennemsnit af tvang i 2011-2013 som baseline for monitorering af tvang).

Brugen af bælte og remme (og hvor lang tid den enkelte er fikseret) er faldet. Dog ser det ud til, at brugen af tvang ikke generelt er faldende, men er flyttet over på andre områder: fysisk fastholdelse, beroligende medicin givet ved tvang, tvangsmedicinering og tvangsindlæggelser er i samme periode øget.

Der er i øvrigt stor forskel på omfanget af de forskellige regioners brug af tvang – både i forhold til hvor meget tvang der benyttes, og hvilken tvangsforanstaltning der benyttes.

Markante nedskæringer i psykiatrien
Når man sammenligner nedskæringerne i psykiatrien med nedskæringerne på det somatiske område, har nedskæringerne i psykiatrien været markant større. På det somatiske område er udgifterne ifølge Sundhedsministeriets egne tal skåret med 4 procent per patient fra 2008-2015, hvor der i psykiatrien er skåret 18 procent. Og hvor genindlæggelsesfrekvensen er steget år for år i psykiatrien, har den ligget relativt stabilt på det somatiske område.

I denne uge begynder Psykiatrifonden sammen med et hurtigtarbejdende advisory board at kortlægge præcis, hvad der står i vejen for at skabe gode, sammenhængende patientforløb i psykiatrien i Danmark, og vi glæder os til at komme i gang.

Tallene viser tydeligt den manglende prioritering af det psykiatriske område i forhold til det somatiske område, og det bør føre til politisk handling. Vi vil meget gerne mødes til en drøftelse af tallene og af, hvor og hvordan der skal sættes ind nu for at skabe de mest effektive og nødvendige forandringer.

Debatindlægget er sendt som åbent brev til medlemmerne af Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg.

Forrige artikel Foreningen af Speciallæger: Der er mulighed for at forkorte ventelisterne Foreningen af Speciallæger: Der er mulighed for at forkorte ventelisterne Næste artikel Tandlægeforeningen: Forhandlinger kan føre til højere brugerbetaling Tandlægeforeningen: Forhandlinger kan føre til højere brugerbetaling
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.