Sygeplejersker: Tolkeregler forringer ikke-vestlige ældres adgang til sundhedsvæsenet

I Danmark har vi lige adgang til sundhed og ældrepleje i lovens forstand, men i praksis er der store forskelle.

Morten Sodemann, som er professor i indvandrermedicin og global sundhed, peger i studier på, at flygtninge og indvandrere oplever forskelsbehandling i sundhedsvæsenet, og de har et dårligere selvoplevet helbred end den etnisk danske baggrundsbefolkning.

Dansk Sygeplejeråd hilser derfor statsminister Mette Frederiksens (S) bebudede ønske om en helt ny ældrelov velkommen, for hermed kan vi blandt andet løse nogle af de udfordringer, som borgere med ikke-vestlig baggrund møder i sundheds- og ældreplejen i kommunerne.

Individuelle hensyn skal fylde mere

Der er gennemført forsøg med at oprette plejehjem til ældre med ikke-vestlig baggrund. Det er der muligvis grundlag for i de store kommuner, men det er næppe realistisk i de små kommuner. Desuden er indtrykket, at det er ret få af de ældre med ikke-vestlig baggrund, som kommer på plejehjem.

I Dansk Sygeplejeråd mener vi, at vi i stedet skal fokusere på, at det enkelte plejehjem og den kommunale hjemmepleje og hjemmesygeplejen skal arbejde efter princippet om at tage udgangspunkt i den enkeltes behov. Det er til gavn for alle ældre.

For år tilbage var Dansk Sygeplejeråd med til at udvikle ti mål for værdighed i ældreplejen sammen med Ældre Sagen og FOA. De ti mål bygger på den præmis, at ligesom vi hver især har ret til at leve det liv, vi ønsker, har vi også i alderdommen ret til at kunne fortsætte med den levevis, der giver os livskvalitet, så vidt det er muligt.

Værdighedsmålene sigter blandt andet til, at der tages individuelle hensyn til eksempelvis døgnrytme, madønsker og personlig pleje. Det er den vej, vi skal fortsætte. Al behandling og pleje skal naturligvis tage udgangspunkt i den enkelte – også i forhold til religion og kultur.

Men for at kunne lykkes med det, er sundhedsfaglige medarbejdere i kommunerne nødt til at være ekstra nysgerrige på, hvilke individuelle hensyn ældre borger med ikke-vestlig baggrund ønsker.

Uddannelserne skal styrke undervisningen

Det kræver viden. Forebyggelsesmæssigt skal det sundhedsfaglige personale for eksempel være opmærksomme på, at bestemte nationaliteter kan være i øget risiko for ar udvikle bestemte sygdomme, såsom diabetes.

Derfor har vi behov for at styrke undervisningen i de særlige forhold, som vi kender for borgere med ikke-vestlig baggrund, i grunduddannelsen af sygeplejersker. Undervisningen skal følges op i praktikken, ligesom vi skal styrke vidensniveauet hos dem, der allerede arbejder i sundheds- og ældresektoren i kommunerne.

Det ville være godt, hvis uddannelserne og praktikstederne kunne få bistand og viden fra indvandrerklinikker, som vi blandt andet kender fra Odense.

Der er også behov for særligt fokus på formidling til borgere med ikke-vestlig baggrund. Vi hører fra kommunale sygeplejersker, at der mangler viden om blandt andet demens og de regler om tvang, som vi har i Danmark.

Der er set eksempler på, at familier har “låst” en ældre borger inde i den bedste mening for at passe på dem, og det kan være vanskeligt at få familien til at forstå, at det ikke er tilladt, og at det heller ikke til den ældre borgers bedste.

Tolkeregler spænder ben

Derfor bør man blandt andet sætte ind med oplysning i de boligkvarterer, hvor der bor mange borgere med ikke-vestlig baggrund. I Kalundborg Kommune er man i gang med at uddanne frivillige sundhedsformidlere blandt kvinder med ikke-vestlig baggrund i et samarbejde med Steno Diabetes Sjælland. Planen er, at de frivillige sundhedsformidlere skal hjælpe med oplysning blandt beboerne.

{{toplink}}

Vi har set, at lignende tiltag har øget vidensniveauet blandt borgere med ikke-vestlig baggrund under corona, og jeg tror, vi skal have flere af den slags initiativer, hvor vi får informeret om de sundhedstilbud, der er i det danske samfund. Viden giver mulighed for at handle og tage ansvar for eget helbred.

Men det kræver, at vi kan tale med hinanden. I dag oplever sundhedsfaglige medarbejdere blandt andet, at der er et stort problem i forhold til tolkereglerne, da folk som har boet her i mere end tre år ikke har ret til tolk. Det er en hindring i forhold til at indhente oplysninger om individuelle ønsker og hensyn – ikke mindst blandt ældre, som for eksempel rammes af demens. Det kan løses, hvis tolkereglerne ændres, så man igen har ret til tolkebistand.

Strukturelle barrierer er politikernes ansvar

Nogle borgere med ikke-vestlig baggrund føler sig desuden stigmatiseret i sundhedsvæsenet, og der er brug for særlige indgange til sundhedsvæsenet såsom indvandrermedicinsk ambulatorium på Hvidovre hospital og indvandrermedicinsk klinik på Odense Universitetshospital.

Mange ældre borgere med ikke-vestlig baggrund har ikke boet og arbejdet tilstrækkeligt længe i Danmark til at optjene pension, og derfor må de klare sig for meget lidt i alderdommen. Det spiller også ind i forholdene i livets efterår.

Disse udfordringer ligger udenfor kommunerne og de sundhedsfaglige medarbejderes rækkevidde. Så for at vi som samfund kan opnå reel, lige adgang til sundhedstilbud og ældrepleje for borgere med ikke-vestlig baggrund, kommer politikerne ikke udenom også at se på de strukturelle barrierer.

debat@altinget.dk