Sygehuse aflyser operationer og kontrolbesøg fra mandag

PRIORITERING: Landets sygehuse masseaflyser operationer og ambulante kontroller, da både de fysiske rammer og personalet skal stå klar til de corona-patienter, der får brug for intensivbehandling.

Planlagte operationer for blandt andet åreknuder, galdesten, nedsunken livmoder, urininkontinens og slidgigt i hofte eller knæ vil blive aflyst allerede fra mandag.

Aflysningerne skyldes, at sundhedsvæsenet forbereder sig på at modtage et stadigt stigende antal coronasmittede patienter, hvoraf en del vil få behov for intensivbehandling.

"I første omgang handler det om at kunne frigøre medarbejdere, som skal oplæres i blandt andet brug af værnemidler og i at kunne passe respiratorpatienter," siger formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V).

Det drejer sig i særlig grad om anæstesisygeplejersker og anæstesilæger, fortæller hun.

Danske Regioner har været i dialog med Sundhedsstyrelsen om prioriteringen af, hvilke operationer sygehusene kan udskyde uden risiko for patienten.

Et notat med en prioriteringsliste blev fredag sendt ud til de enkelte regioner, som med den i hånden kan gå i gang med at kontakte de patienter, som bliver berørt af aflysningerne.

Hvor længe skal patienterne vente, hvis deres operation i næste uge udskydes?

"I første omgang fortæller vi dem, at de vil høre fra os senest 1. juli. Vi ved ikke præcis, hvordan epidemien kommer til at forløbe, så det er svært at give håndfaste svar," siger Stephanie Lose.

Forventer 11.000 patienter
Sundhedsstyrelsen forventer, at omkring 10 procent af befolkningen vil blive smittet i løbet af en første bølge af coronaepidemien i foråret. 

Det får Styrelsen til at anlægge et skøn, hvor man regner med, at omtrent 11.000 coronapatienter får behov for hospitalsindlæggelse. Knap 3.000 af disse kan blive kritisk syge og få behov for intensiv behandling.

Det giver behov for ekstra kapacitet, og derfor aflyses store dele af sygehusenes normale aktiviteter. 

Aflyser kontroller
Ud over at udskyde planlagte operationer vil regionerne også aflyse ambulante kontroller for patienter, der går til kontrol for en kronisk sygdom. 

Her vil nogle besøg blive gennemført telefonisk, andre blive udsat, og så vil nogle kontroller skulle klares hos egen læge, i speciallægepraksis eller på et privathospital.

"De patienter, der har et reelt og uopsætteligt behov fra sundhedsvæsenet, vil få den hjælp, de skal have. Men det kan godt blive lidt anderledes i en periode, forstået sådan, at man skal et andet sted hen, end man plejer," siger Stephanie Lose.

Regioner i fuld gang
Lovkomplekset, der suspenderer udredningsretten og behandlingsgarantien og danner grundlag for aflysningerne, vedtages tirsdag i Folketinget. Men i regionerne er man allerede ved at omstille sig.

På Sjællands Universitetshospital i Roskilde oprettes der for eksempel nu 40 sengepladser og 12 intensivpladser til coronapatienter. De 12 pladser oprettes på intensivafsnittet, og de nuværende indlagte intensivpatienter flyttes til regionens øvrige sygehuse.

"Vi har ansvaret for at skabe den nødvendige kapacitet til de smittede patienter, der har brug for hjælp. Derfor skærer vi nu ned på de planlagte behandlinger, der kan tåle at blive udsat," siger regionsrådsformand Heino Knudsen (S).

I Region Nordjylland har man indrettet et nyt pandemiafsnit med 32 pladser og 17 intensivpladser. Derudover forsøger regionen at skabe ekstra pladser på andre sygehuse.

Også i Region Hovedstaden er man godt i gang. Det fortalte regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) på et pressemøde på Rigshospitalet fredag.

Hun peger på, at det ikke er en fuldkommen ukendt øvelse for regionerne:

"Vi stod i en lignende situation under sygeplejerskestrejken i 2008, hvor vi også måtte udsætte patienters operationer i månedsvis. Så det er noget, vi har prøvet før, og vi har erfaring med at lave den lægefaglige vurdering af, hvad der kan vente, og hvad der ikke kan vente," siger Hæstorp Andersen.

Forrige artikel Danske Regioner udskyder generalforsamling til efteråret Danske Regioner udskyder generalforsamling til efteråret Næste artikel Ekskommunisten og elitelægen, der blev coronageneral Ekskommunisten og elitelægen, der blev coronageneral
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.