Sundhedsstyrelsens direktør udsender en efterlysning: Jeg kan da godt være bange for, at vi har bidraget til problemet

Skriv til os, hvis Sundhedsstyrelsen via vejledninger eller anbefalinger har sat gang i overbehandling eller unødige undersøgelser og behandlinger i sundhedsvæsenet. Sådan lyder det nu fra styrelsens direktør, Jonas Egebart, i Politisk Stuegang (del 2). Ud over overbehandling er dagens andre emner specialeplanen og de tre ting, der bekymrer den nye direktør mest.

Hvis sundhedsstyrelsen har bidraget til spild, unødig aktivitet og overbehandling i sundhedsvæsnet, så send en mail til Sundhedsstyrelsen.

Det er et af de klare budskaber fra Sundhedsstyrelsens direktør, Jonas Egebart, i del to af interviewet med ham i Politisk Stuegang. Lyt til første del her eller i din podcast app. 

"Jeg kan da godt være bange for, at vi har skrevet noget i en rapport på et tidspunkt, som måske har gjort, at folk har lagt et behandlings- eller undersøgelsesniveau, som ikke længere er relevant eller nyttigt," siger Jonas Egebart.  

Han opfordrer derfor alle, der mener at have eksempler på dette at sende eksemplerne til styrelsens mail: sst@sst.dk.  

"Måske vi har udgivet en vejledning eller andet, som Sundhedsstyrelsen kan gøre noget ved, så skriv til os, så vil vi gerne kigge på det," siger Jonas Egebart.

Han kommer med sin anbefaling i den del af interviewet, der kredser om den store debat om, hvordan man bekæmper spild og øger prioriteringen i sundhedsvæsenet.  
 
Dagens andre emner:

  • Revisionen af specialeplan – mere frihed til regioner og privathospitaler?
     
  • Spild og overbehandling: Styrelsens rolle i løsningen af problemerne  

  • Er Egebart enig med Brostrøm: Sundhedsvæsenets værste krise i 30 år 

  • Hvad holder styrelsesdirektøren vågen om natten? 

  • Egebart kommer med et bud på et lyspunkt for sundhedsvæsenet  
Forrige artikel Sundhedsstyrelsen efter Brostrøm og corona: Hvad er kursen, Egebart? Sundhedsstyrelsen efter Brostrøm og corona: Hvad er kursen, Egebart? Næste artikel Bliver tæppet trukket væk under Alles Lægehus? Bliver tæppet trukket væk under Alles Lægehus?
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.