Stort behov for handleplan mod forhøjet blodtryk
DEBAT: Forhøjet blodtryk er så farligt og berører så mange danskere, at politikerne burde prioritere problemet langt højere, skriver Hjernesagens direktør.
Af Lisa Beha Erichsen
Direktør, Hjernesagen
Vi har kræftplaner og planer for behandling af hjertesygdomme, men vi har ikke en national blodtrykshandleplan. Hvad skyldes det?
Omkring 30 procent af alle voksne danskere har forhøjet blodtryk, viser WHO-tal. Det vil sige et blodtryk over 140/90 mmHg eller derover. Det kan koste den enkelte livet, det kan give alvorlige sygdomme, og det tynger i sidste ende samfundsregnskabet. Hvorfor så ikke gøre en alvorlig indsats for at sænke befolkningens blodtryk?
Brug for politisk opprioritering
WHO's årlige verdenssundhedsdag i weekenden satte fokus på blodtrykkets betydning for helbredet. I Hjernesagen håber vi, at det vil medvirke til, at politikerne lokalt og på landsplan vil opprioritere området.
Hjernesagen arbejder for at skabe bevidsthed om sammenhængen mellem for højt blodtryk og risikoen for blodprop i hjernen. Vi arbejder for at øge kendskabet til de risikofaktorer, der giver os forhøjet blodtryk - rygning, alkohol, overvægt, for meget salt og for lidt motion.
35 mennesker rammes hver dag af en blodprop eller blødning i hjernen. I cirka halvdelen af tilfældene skyldes det forhøjet blodtryk. Mange ramte oplever, at deres liv på et splitsekund er blevet et helt andet. Livet skal nu leves med en række alvorlige fysiske, kommunikative og
kognitive følgevirkninger. Hvis alle med forhøjet blodtryk var i relevant behandling,
kunne halvdelen af alle tilfælde af blodprop eller blødning i hjernen formentlig undgås.
Et undgået tilfælde er en succes
Kan vi undgå bare et tilfælde ved en bedre forebyggelses- og behandlingsindsats, er det hele indsatsen værd. Et forhøjet blodtryk betyder, at man har en fire gange større risiko for en blodprop i hjernen end mennesker med normalt blodtryk.
Et forhøjet blodtryk betyder altså øget risiko for at få alvorlige sygdomme som blødning eller blodprop i hjernen, hjertetilfælde og nyresygdomme. Hvis man er en af de mange, der i årevis lever med forhøjet blodtryk uden at vide det og dermed uden at reagere, kan det i yderste konsekvens betyde, at man bliver ramt af en blodprop i hjernen, eller at hjertet sætter
ud.
1 million voksne danskere er mange mennesker. Antallet kan oversættes til, at hver tredje omkring frokostbordet i kantinen har forhøjet blodtryk.
Ifølge statistikken har knap 60 af landets 179 folketingsmedlemmer eller lige under ti af de 29 medlemmer af Sundhedsudvalget altså forhøjet blodtryk.
Forhøjet blodtryk burde have samme prioriterede plads i forebyggelses- og behandlingsindsatsen som kræft og hjertesygdomme. Hvorfor har det ikke det?
Akutteam skal forebygge unødige indlæggelser
