Speciallæge: Mange penge at spare ved overenskomstaftaler med ørelægerne

Af Kim Werther
Ph.d. og speciallæge, Roskilde Øre, Næse & Halsklinik

Sundheds- og Ældreministeriets udgivelse ”Høreområdet i fremtiden. En styrket indsats for borgere med høretab” er et nyt oplæg til fremtidens høreomsorg i Danmark.

Sygehusenes kapacitet er i underkanten af det faktiske behov på området, hvilket har medført ventelister på offentlig gratis høreapparatbehandling. Private aktører tilbyder derfor i stigende omfang høreapparatbehandling uden for sygehusregi.

Privat behandling for offentlige midler
Finansiering af privat høreapparatbehandling er et væsentligt samfundsøkonomisk aspekt i den samlede vurdering.

Der ydes et fast tilskud fra Danske Regioner på 6.477 kroner hvert fjerde år. Derudover påbyder sundhedsloven kommunerne at yde op til 85 procent kommunalt tilskud til egenbetaling på privat høreapparatbehandling.

Det betyder, at en væsentlig del af den private behandling dækkes af offentlige midler. Den resterende andel dækkes af borgeren selv.

På landsplan er der ingen tilgængelige tal på de kommunale tilskud til høreapparatbehandling, men et indtryk af tilskuddenes størrelse kan fås ved at spørge kommunerne.

Et eksempel er Roskilde Kommune. I 2014 var det samlede kommunale tilskud 513.038 kroner. I 2017 var tilskuddet steget til 931.457 kroner. I gennemsnit modtog hver tilskudsberettiget roskildenser 11.140 kroner i kommunalt tilskud til privat høreapparatbehandling i 2017.

Sammen med det faste tilskud på 6.477 kroner fra Danske Regioner har hver tilskudsberettiget roskildenser således i gennemsnit modtaget 17.617 kroner i offentligt tilskud til privat høreapparatbehandling i 2017.

Borgeren har derudover selv bidraget med et ukendt kontant beløb oveni.

Mest muligt for pengene
Når nu privat høreapparatbehandling i så høj grad finansieres af offentlige skattekroner, må man nødvendigvis sikre sig, at det offentlige får mest muligt for pengene.

Der findes allerede velfungerende alternativer til privat høreapparatbehandling.

Region Sjælland og Region Hovedstaden har i de sidste fire år indgået overenskomstaftaler med de praktiserende ørelæger om behandling af patienter med høretab.

Høreapparatbehandlingen foregår helt på samme vilkår som på sygehusene. De praktiserende ørelæger er så at sige hospitalslægernes forlængede arm. Høreapparaterne anskaffes via den fælles offentlige indkøbscentral Amgros, og ørelægen honoreres alene for selve behandlingen.

Honoreringen foregår på samme vis som for alt anden behandling, der udføres i speciallægeklinikken. Regionernes samlede omkostning pr. borger er i alt 6.000-8.000 kroner inklusive høreapparaternes indkøbspris. Beløbet afhænger af, hvilken type høreapparat der behandles med.

Ingen dokumentation for ringere kvalitet
Der er mange skattekroner at spare ved at indgå overenskomstaftaler med de praktiserende ørelæger sammenlignet med en offentligt støttet privat model. Skattekroner, der vil kunne anvendes mere hensigtsmæssigt til velfærd i andre offentlige sektorer.

Fra visse sider har man antydet, at offentligt indkøbte høreapparater, udleveret på sygehusene eller gennem ørelægerne, er af ringere kvalitet end de høreapparater, der udleveres i private regi. Det mener jeg ikke, der er dokumentation for.

Min anbefaling for fremtidens høreapparat behandling i Danmark er: Udbred Region Sjællands og Region Hovedstadens overenskomstaftaler til at indbefatte samtlige 180 praktiserende ørelæger spredt ud over hele landet.

Herved kan man fjerne ventelisterne, og patienterne kan få behandlet deres høretab uden egenbetaling.

Modellen fungerer uden supplerende kommunalt tilskud, hvilket er væsentligt, når man skal vurdere de samlede offentlige omkostninger ved høreapparatbehandling.

debat@altinget.dk