Specialistrådgivning er vejen tilbage til arbejdsmarkedet

DEBAT: Regeringens kommende planer sikrer ordentlig økonomi og en ordentlig kvalitet i rådgivningen, skriver formanden for Danske Regioners sundhedsudvalg, Ulla Astman, i et svar til KL.

Af Ulla Astman
Formand for Danske Regioners sundhedsudvalg

I et knottent indlæg delagtiggjorde KL os forleden i deres syn på, at det fremover skal være specialister på sygehusene og ikke tilfældige lægekonsulenter, der rådgiver om sundhedsmæssige problemstillinger i forhold til jobmuligheder eller førtidspension. Dyrt og dårligt, lød KLs dom over specialisterne - men det er imidlertid mere end svært at begrunde i den virkelighed, der ligger til grund for lovændringen.

Slut med dyre omkostninger
Til gengæld passer dommen måske bedre på det nuværende set up. Frem til nu har det nemlig stået kommunerne frit for at vælge, hvilke sundhedsfaglige personer de har ønsket at inddrage i sagerne, hvordan og hvornår de har skullet inddrages, og det har været frit, hvorfra man har indhentet speciallægeerklæringer. Det har givet et fuldstændig uoverskueligt system, som har kostet rigtig mange penge - bl.a. på grund af meget dyre speciallægeerklæringer. De omkostninger kan der nu gøres op med, fordi man fremover i stedet henter speciallægeerklæringer via den kliniske funktion. Var der nogen, der sagde dyrt og dårligt?

Nye planer sparer samfundet penge
Det kommende set up betyder ganske enkelt en meget hurtigere og specialiseret afklaring af problemerne, som alt andet lige vil spare samfundet penge og bringe flere hurtigere tilbage i arbejde. Det forstår jeg simpelthen ikke, at nogen kan være utilfreds med. Ligesom jeg i øvrigt heller ikke forstår, at en myndighed med ansvar for en opgave kan beskyldes for at være et monopol - med mindre det da altid er sådan. Det er jo absurd.

Det korte af det lange er, at regioner og kommuner i dag har et godt og formaliseret samarbejde på sundhedsområdet via sundhedsaftalerne. Og det er det samarbejde, der er oplagt at bygge videre på i forbindelse med den kliniske funktion og sundhedskoordinatoren. Det er nemlig måden at sikre både en ordentlig økonomi og en ordentlig kvalitet i rådgivningen på. Hvorfor dog være knotten over det?

 

Forrige artikel Prioritering kræver faglig tyngde og uafhængighed Prioritering kræver faglig tyngde og uafhængighed Næste artikel Ideologi – eller bare sund fornuft
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.