SF i regionerne: Et nært sundhedsvæsen kræver, at der er en læge til stede

Regionernes akuttelefoner og lægevagt har i hverdagene allerflest opkald lige efter klokken 16, hvilket tyder på at folk har opgivet at komme igennem til egen læge. Regionernes forslag til et fælles kontaktpunkt, hvor man døgnet rundt kan komme i kontakt med sundhedsfagligt personale, er derfor tiltrængt, skriver gruppeformænd for SF i regionerne.

Af Peter Westermann, Annette Blynell, Tina Boel, Lene Linnemann og Jacob Klærke
Gruppeformænd for SF i regionerne

Danske Regioner offentliggjorde i starten af december et udspil til en reform af det såkaldte nære sundhedsvæsen.

En hjørnesten i det er de praktiserende læger, som er danskernes primære indgang til det samlede sundhedsvæsen. Vi anerkender fuldt ud det store arbejde, som de praktiserende læger gør i dag, men almen praksis er på nogle områder desværre ikke fulgt med tiden.

{{toplink}}

Lettilgængelig lægehjælp

Alle danskere skal naturligvis have adgang til en læge – og det skal være muligt at bestille tid til en læge på skæve tidspunkter og via andet end telefon.

En undersøgelse fra 2021 viser, at 48 procent af danskerne har opgivet at bestille en tid hos deres egen læge, fordi det var for besværligt.

21 procent af borgerne i Region Hovedstaden har henvendt sig til en skadestue eller til akuttelefonen 1813, fordi de ikke kunne få en tid hos deres egen læge.

Det skaber et større pres på regionernes akuttelefoner og lægevagt, som i hverdage har allerflest opkald lige efter klokken 16, hvilket tyder på at folk har opgivet at komme igennem til egen læge.

Regionernes forslag til et fælles kontaktpunkt, hvor man døgnet rundt kan komme i kontakt med sundhedsfagligt personale, er tiltrængt.

Det betyder ikke, at det skal være sværere at kontakte egen læge, og vi ønsker stadig, at de praktiserende læger skal være centrale i det nære sundhedsvæsen.

Kontaktpunktet skal være et supplement uden for lægens telefon- og åbningstid, der potentielt kan tænkes sammen med regionernes akuttelefoner og lægevagt.

Det er svært at få læger til at slå sig ned i landets yderområder eller i områder med mange socialt udsatte borgere. Paradoksalt nok er det netop i disse områder, der er mest behov for lægedækning.

Flere regioner har derfor været nødt til at oprette regionsklinikker, som er et oplagt alternativ, som kan anvendes i større omfang end nu.

{{toplink}}

Styrket sammenhæng stiller krav til almen praksis

Vi oplever desuden, at man i almen praksis ikke altid gør nok for, at samarbejdet med de øvrige dele af sundhedsvæsnet fungerer.

Mange patienter med komplekse sygdomsforløb oplever at falde ned mellem to stole, fordi de bliver sendt rundt mellem forskellige sygehusafdelinger og egen læge uden en egentlig tovholder på deres forløb.

Det kan også være ganske besværligt at dele data mellem den enkelte lægepraksis og sygehuset. Det må og skal vi have ændret, så vi kan sikre nemmere arbejdsgange for sundhedspersonalet i alle dele af sundhedsvæsnet – og bedre behandling og sikkerhed for patienterne.

En central udfordring er at aftalemodellen, der ligger til grund for samarbejdet, ikke tager højde for de krav til sammenhæng, der gælder i dag.

Dertil kommer et yderst kompliceret takstsystem til aflønning af de praktiserende læger, som et uafhængigt honorarstrukturråd har anbefalet at forenkle drastisk, fordi det skaber unødigt meget bureaukrati.

Selvsamme råd lægger også op til, at koordinationen med det øvrige sundhedsvæsen opprioriteres. Vi støtter fuldtonet op om begge forslag.

Reform vil gavne sundhedsvæsenet – også lægerne

Udspillet fra Danske Regioner indebærer selvfølgelig nogle ændringer for de enkelte læger, der i højere grad skal integreres i det samlede sundhedsvæsen.

De praktiserende læger skal for eksempel forpligte sig til fælles faglig udvikling – ligesom vi har på sygehusene – så vi sikrer borgerne den bedst mulige behandling.

Alt dette, mener vi, faktisk ikke er urimelige krav.

Vi har en tro på, at den enkelte læges arbejdsforhold kan forbedres med en ny reform, der kan sikre lettere tilgængelighed, bedre samarbejde, mere faglig udvikling og et mindre bureaukratisk takstsystem.

Som offentlig myndighed skal vi kunne diskutere og stille krav både til private og offentlige aktører, som vi indgår aftaler med.

Vi i regionerne er sat i verden for at sikre borgerne bedst mulig sundhed for skattekronerne, og vi i SF støtter op om udspillet fra Danske Regioner, fordi vi tror på, at det vil give en bedre service og behandling til den enkelte borger.

{{toplink}}

Forrige artikel 22 organisationer i opråb: Fyringer og hundredvis af stillingsnedlæggelser truer sundhedsvæsenet 22 organisationer i opråb: Fyringer og hundredvis af stillingsnedlæggelser truer sundhedsvæsenet Næste artikel Fagråd: Flere hospicepladser kan ikke alene løse, at for mange dør uden den rette lindring Fagråd: Flere hospicepladser kan ikke alene løse, at for mange dør uden den rette lindring
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.