22 organisationer i opråb: Fyringer og hundredvis af stillingsnedlæggelser truer sundhedsvæsenet

Årets julegave er en hadegave med nylige meldinger om afskedigelser af ansatte i en tid med personalemangel. Vi er som repræsentanter for 40.000 medarbejdere i Region Hovedstaden dybt bekymrede for fremtiden og skuffet over regeringen og Region Hovedstaden, skriver 22 organisationer.

Af Kristina Robins, Niklas V. Forsman m.fl. (se afsendere i boks)

Julegaverne er pakket ud og et nyt år ringet ind med håb om bedre tider.

Men én uønsket gave har fået os til at frygte den fremtid, vi ser ind i det danske sundhedsvæsen.

Årets hadegave til de ansatte fra Region Hovedstaden landede under træet med et gedulgt slag: Et farvel til gode kollegaer i en presset tid. I en tid, hvor vi skriger på kollegaer til at hjælpe os i et presset sundhedsvæsen har Region Hovedstaden nemlig meldt om foreløbigt 307 stillingsnedlæggelser og 55 konkrete afskedigelser.

Afskedigelserne er en direkte konsekvens af budget 2024 for Region Hovedstaden og af den stramme økonomiaftale mellem regeringen og regionerne, som vi advarede om i sommers, ville få store konsekvenser for både ansatte og patienter. En dyster indgang for 2024. {{toplink}}

Regeringen spiller hasard med sundhedsvæsenet

Dengang udsendte vi på vegne af de 40.000 medarbejdere i Region Hovedstaden, som vi repræsenterer, et opråb til Nicolai Wammen, Sophie Løhde og Lars Løkke Rasmussen om, at de spiller hasard med vores sundhedssektor med deres stramme økonomiaftaler.

Med deres varslede besparelser på regionernes økonomi, sparker de til et sundhedsvæsen, der i forvejen ligger ned med pressede ventelister og skandalehistorier, der hober sig op.

Vi gjorde det meget klart: Deres virkelighed, hvor de taler om at investere i sundhedsvæsenet, vækker ikke genklang i vores virkelighed, men klinger hult i en tid, hvor stort set alle hospitaler i Danmark står med historiske udfordringer med at levere den behandling, som vi ønsker og som patienterne har krav på.

Opråbet blev dengang ekkoet af regionerne, der bakkede op med deres eget budskab til regeringen om, at økonomiaftalen var så stram, at regionerne blev efterladt med et kæmpe hul i kassen. En bekymring, vi har meget svært ved at genfinde i dag i Regions Hovedstadens repræsentantskab.

På regionsrådsmødet den 14. november traf et stort flertal af regionsrådet den beslutning at gennemføre afskedigelserne, hvor svaret til Enhedslistens forslag om at tage stillingsnedlæggelserne af bordet blev mødt med, at det "kun" var relativt få og mest af alt administrative afskedigelser, der var tale om.

Partierne bag budgettet for 2024 var ellers meget tydelige omkring, at "fokus er at friholde hospitalerne for regionale sparekrav". Nu bakker regionen op om de lokale omprioriteringer og afskedigelser i en tid med mangel på medarbejdere, fokus på det gode arbejdsmiljø og fastholdelse og rekruttering.

Ironien er slående, og vi er skuffede over budgetpartierne i Region Hovedstaden såvel som regeringen. {{toplink}}

Administrative afskedigelser går ud over patienterne

Det er ikke kun i Region hovedstaden, at der er lignende historier.

Også i Region Nordjylland har historier om afskedigelser og stillingsnedlæggelser trukket overskrifter og skabt dyb bekymring.

Stillingsnedlæggelserne og afskedigelserne kommer til at påvirke arbejdstempo og faglighed for både administrative og kliniske funktioner. Når der mangler dygtige administrative medarbejdere, så kommer det til at koste tid for de kliniske medarbejdere.

For der skal stadig sendes beskeder til patienter og pårørende, bookes møder, laves opfølgning og indsatser for arbejdsmiljø, uddannelse og meget mere.

Administrationen peger selv på konsekvenserne. I Center for Økonomis egne noter for de interne omprioriteringer på hospitalerne står det krystalklart, at de administrative besparelser vil påvirke den administrative støtte til de kliniske funktioner.

Og her er den detalje, der er skjult for mange, men som kan få enorme konsekvenser: Ved at lave hundredvis af stillingsnedlæggelser af vakante stillinger, der ikke er besat, gør man det kun sværere i fremtiden at ansætte de kollegaer, der mangler på afdelingerne.

Det er en skjult besparelse, der dækker over den massive mangel på sundhedspersonale, som vores kollegaer mærker hver dag. Det er klart for os, der kender virkeligheden på regionens hospitaler, i psykiatrien og de sociale tilbud, at sammenhængskraften er truet. {{toplink}}

Brug for akutte investeringer

Vores holdning er klar. Både patienter og medarbejdere har brug for akutte investeringer i sundhedsvæsenet, og ikke drypvise midler, der først gør gavn flere år ude i fremtiden, som regeringen lægger op til med deres 2030-plan, eller manglende anerkendelse fra regionerne af konsekvenserne ved deres valg om at pege på personalet, når de skal finde besparelser.

Julen er gavernes tid, men for personalet i Region hovedstaden vil vi gerne være denne hadegave af stillingsnedlæggelser og afskedigelser foruden.

Vores ønsker for det nye år er politikere, der tager sundhedsvæsenets udfordringer alvorligt, med akutfunding i 2024 og kollegaer, til at løfte den store opgave med at sikre danskernes sundhed og trivsel.

Forrige artikel Kommende praktiserende læger: Den almene praksis er en hjørnesten i sundhedsvæsenet Kommende praktiserende læger: Den almene praksis er en hjørnesten i sundhedsvæsenet Næste artikel SF i regionerne: Et nært sundhedsvæsen kræver, at der er en læge til stede SF i regionerne: Et nært sundhedsvæsen kræver, at der er en læge til stede
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.