S vil forbyde usunde reklamer

NYHED: Socialdemokraterne vil have reklamer for usunde fødevarer forbudt for børn. Partiets ordfører kalder forbrugerministeren en tøsedreng.

Forbrugerminister Lars Barfoed (K) er en tøsedreng, når han ikke tør lovgive for at få fødevareproducenterne til at holde op med at markedsføre usunde fødevarer over for børn og unge.

Det mener Socialdemokraternes forbrugerordfører Karen Hækkerup, der kritiserer, at ministeren i sin fødevarepolitiske redegørelse holder sig til at bede fødevarebranchen om at holde selvjustits.

"Barfoed en tøsedreng, der ikke tør lægge sig ud med industrien. Han læner sig tilbage og siger: 'Ih, hvor ville det være dejligt, hvis der var nogle andre, der ville gøre noget ved det.' Men Socialdemokraterne er ikke bange for at gøre noget ved det," siger Karen Hækkerup til Altinget | Fødevarer.

Login