Rygestop – også for socialt udsatte
DEBAT: Rygning vejer tungt på vægtskålen, når det gælder den sociale ulighed i sundhed. Det kalder på en særlig indsats for socialt udsatte borgere, som efterspørger hjælp til at komme ud af tobakstågerne. Det mener dagens debattør.
Af Helle Stuart
projektleder, Røgfrihed for Alle, Sund By Netværket
"Kampen mod rygning skal have topprioritet". Meldingen var klar, da Mandag Morgen her i juni bad 23 af landets førende sundhedseksperter bedømme 50 konkrete forebyggelsestiltag på en skala fra 1 til 5.
Det giver god mening. Hvert år dør 14.000 danskere på grund af rygning, og selvom andelen af rygere er faldet stærkt i de seneste årtier, er det stadig én ud af fem 'gennemsnitsdanskere', der ryger hver dag. Blandt de mest socialt udsatte borgere, er det ni ud af ti - og de ryger heftigt. Det ved vi fra en undersøgelse om socialt udsattes sundhed, som Rådet for Socialt Udsatte lavede for nogle år siden. Rygning er den risikofaktor, der har størst indflydelse på sygelighed og dødelighed. Og størst indflydelse på den sociale ulighed i sundhed.
Hvis vi for alvor skal rykke ved uligheden, er det ikke nok at tilbyde rygestopkurser og uddanne flere rygestoprådgivere. Det er nødvendigt at gå ny veje.
Tobaksforebyggelsen skal ind på væresteder, bosteder, misbrugscentre og andre steder, hvor socialt udsatte borgere kommer og bor og være en del af arbejdet her. Medarbejderne her har god kontakt til borgerne og ofte erfaring med motivationsarbejde i forvejen.
Socialt udsatte efterspørger rygestop
Men er socialt udsatte overhovedet motiveret til at lægge cigaretterne på hylden?
Ja. Mange stof- og alkoholmisbrugere, psykisk syge og hjemløse vil gerne holde op med at ryge eller trappe ned på smøgerne. Af samme årsager som andre rygere: "Jeg hoster, så jeg snart ikke kan få vejret". "Jeg vil gerne se mine børnebørn vokse op". "Det er for dyrt at ryge for 60 kr. om dagen".
Borgerne efterspørger også hjælp til rygestop eller til at trappe ned. De får bare ikke altid tilstrækkelig hjælp og støtte. Bl.a. fordi sundheds- og socialarbejdere på værestederne og bostederne ikke altid tager deres ønske om at blive røgfri alvorligt og i vid udstrækning ikke tror på, at borgerne rent faktisk kan lykkes med et rygestop. "Rygning er vel deres mindste problem," er holdningen hos mange.
Det viser en undersøgelse om socialt udsatte og rygning, som Røgfrihed for alle har gennemført blandt godt 1000 socialt udsatte brugere, ledere og medarbejdere på væresteder, i bo- og arbejdstilbud for socialt udsatte mennesker.
Røgfrihed for alle i 12 kommuner
Røgfrihed for alle er en landsdækkende indsats, der arbejder med tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte. 12 modelkommuner over hele landet har i det seneste godt to år arbejdet med at afprøve forskellige metoder til, hvordan sundhedspersonale og socialarbejdere, der møder socialt udsatte mennesker i hverdagen, kan sætte rygning og rygestop på dagsordenen på væresteder og bosteder mv.
Og de gode resultater begynder at vise sig. I Haderslev er antallet af rygere på kommunens væresteder faldet fra 98 % til 58 %. I Aalborg har man gode erfaringer med systematiske rygesamtaler med borgere, der får bostøtte i eget hjem. I Gladsaxe er man begyndt at tænke rygestop ind som en del af misbrugsbehandlingen. Bare for at nævne nogle eksempler.
Der er mange gode grunde til at arbejde med tobaksforebyggelse for socialt udsatte. De helt indlysende er, at det gavner helbredet for enkelte og har betydning for den sociale ulighed.
For mennesker, der er psykisk syge, er der ekstra gevinster ved at blive røgfri. De kan ofte sætte deres medicinforbrug væsentligt ned, når de stopper med at ryge. For mange sundhedsprofessionelle er det ny viden, og flere psykisk syge rygere fortæller, at de savner opbakning og hjælp til rygestop fra deres læge eller psykiater.
Der bør følge gratis nikotinerstatning med
Kommunernes indsatser og de borgerrettede tiltag gør det ikke alene. Hvis tobaksforebyggelsen skal batte noget, skal der også sættes ind på nationalt niveau. Der er brug for politisk vilje og for lovgivning.
Spørger man Mandag Morgens sundhedseksperter, er topscoreren på listen over forebyggelsestiltag forslaget om at hæve tobaksafgiften, så prisen for en pakke cigaretter stiger til ca. 50 kr. På andenpladsen kommer forslaget om at forbyde indendørs rygning alle andre steder end i hjemmet.
Der er ingen tvivl om, at et effektivt middel i tobaksforebyggelse er at sætte afgiften på tobak i vejret. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at en øget afgift vil ramme de socialt udsatte rygere hårdest med risiko for at øge den sociale ulighed yderligere.
Derfor nytter det heller ikke alene at skrue prisen på cigaretter i vejret. Der bør følge tilbud om gratis medicinsk behandling, i form af receptpligtig medicin eller nikotinerstatning, plaster, tyggegummi mv., med.
Som det er i dag, er der ikke tilskud til det. Det bør der være. Vi ved, at medicinsk behandling øger chancen for et varigt rygestop betydeligt. Men det er dyrt - her og nu - at købe plastre på apoteket, hvis man som de fleste socialt udsatte er på kontanthjælp eller førtidspension. Det afholder en del fra at gå i gang med rygestop.
