Regionerne: Ny uddannelsespolitik for sundhedsuddannelserne

Af Bent Hansen (S)
Formand, Danske Regioner

Sundhedsvæsenet og arbejdet med patienterne udvikler sig på nye og afgørende måder. Det betyder nye krav og forventninger til sundhedspersonalets kompetencer, når det gælder tværfaglighed, samarbejde og kommunikation. Derfor har Danske Regioner lanceret et uddannelsespolitisk oplæg, der giver nogle bud på, hvordan vi fremtidssikrer sundhedsuddannelserne for læger, sygeplejersker, bioanalytikere, SOSU'er, lægesekretærer mv.

Vi skal sørge for at geare sundhedsuddannelserne, så de støtter op om regionernes og sundhedsvæsenets ambitioner om at styrke fokus på patienten og kvaliteten. Arbejdet med et styrket patientfokus er i gang. Vi ser det tydeligt i arbejdet med pakkeforløb, fælles akutmodtagelser, diagnostiske centre og forskellige former for udgående teams. Her bringer vi kompetencerne til patienterne for at skabe hurtig afklaring og sikre hurtig behandling.

Tværfaglighed og samarbejde i højsædet
Det er vigtigt, at sundhedspersonalet får deres praktiske kliniske uddannelse der, hvor patienterne er. Flere regionale tilbud er indrettet på at behandle patienterne uden for sygehuset. Vi ser det f.eks. med sårbehandling, hjemmedialyse til nyrepatienter eller forskellige typer af hjemmebesøg af KOL-sygeplejersker eller geriatriske teams. Derfor skal en større del af den kliniske uddannelse også foregå i tilknytning til disse tilbud.

I fremtidens sundhedsvæsen vil der være flere patienter med multisygdom, og kun de mest syge med svære komplikationer og komplekse pleje- og behandlingsbehov vil være indlagt på sygehusene. Flere patienter vil modtage pleje og behandling i eget hjem og i regionale tilbud uden for sygehusene. Det skal ske i forløb, hvor patienterne oplever sammenhæng og høj faglig kvalitet. Det stiller krav til sundhedspersonalet, der i stigende grad skal samarbejde tværfagligt, forløbsorienteret og på tværs af sektorer.

Tværfagligheden ses i dag eksempelvis i tilgangen til ældre akut indlagte patienter. De kan ofte være svære at udrede, fordi de kan lide af flere forskellige sygdomme samtidig og får mange forskellige typer medicin. Her er det nødvendigt med en hurtig og multidisciplinær tilgang, hvor læger fra flere specialer arbejder sammen om at diagnosticere patienten.

Oprustning til fremtiden
Jeg glæder mig over den indsats, sundhedsvæsenets medarbejdere hver dag gør for at give patienterne den bedste behandling, møde dem med respekt, inddrage dem i behandlingen og samtidigt styrke samarbejdet på tværs. Derfor skylder vi også at ruste vores fremtidige medarbejdere bedst muligt til at træde ubesværet ind i deres arbejdsliv. Og vi skylder vores patienter at indrette sundhedsuddannelserne, så de løbende tilpasses hvilke kompetencer, der skal til for at skabe kvalitet og sammenhæng for patienterne.

Vi skal uddanne til det hele og sammenhængende sundhedsvæsen, og vi skal uddanne til alle de opgaver, som kendetegner hverdagen i ambulatorier, sengeafdelinger, laboratorier mv. Vi har brug for et hold af fagligt stærke medarbejdere, der er dygtige til samarbejde og kommunikation, og som har en grundlæggende forståelse for egen og for kollegers faglighed og funktioner. Og en forståelse for, at ansvaret for patienten er et fælles ansvar.

Fri og lige adgang til sundhedsvæsenet
Det hold skal stå klart alle steder i landet, hvor vi tager imod, behandler og giver pleje til patienter. Både når vi har patienten på sygehuset, og når vi flytter sygehuset hjem til patienten. Derfor er det helt nødvendigt, at uddannelserne tilrettelægges sådan, at vi kan forsyne hele landet med dygtigt sundhedspersonale. Hvis vi ikke kan bringe kompetencerne ud til patienterne i alle dele af landet - hvad skal vi så med ambitioner om fri og lige adgang til sundhedsvæsenet?

Den kliniske uddannelse skal give træning i sundhedsvæsenets arbejdsgange, hvor tværfaglighed og samarbejde er vigtigt. Flere steder har man god erfaring med fælles undervisning i stuegang for de forskellige sundhedsfag. Det er et eksempel på, hvordan uddannelserne kan forberede de studerende til samarbejdet mellem faggrupperne, og denne form for uddannelse skal styrkes.

Uddannelserne skal tilrettelægges og dimensioneres, så de styrker rekrutteringen til hele landet. Vi ved, at der er stor sandsynlighed for, at man bosætter sig i det område, hvor man også tager sin uddannelse. Det skal indgå i overvejelserne ved fordeling af uddannelsespladser og uddannelsesstillinger hen over landet.

Sundhedsvæsenet kan meget med avanceret teknik og nyt udstyr - og vi vil kunne endnu mere i fremtiden. Men vores vigtige ressource er de ansatte. Det er en ressource, vi skal tage vare på og styrke, hvor vi kan. Derfor har regionerne taget bolden op, og vi glæder os til at diskutere fremtidens sundhedsuddannelser. For sundhedspersonalets, for patienternes og for samfundsøkonomiens skyld.

debat@altinget.dk