Region og diabetescenter: Vi skal sikre lighed i sundhed gennem differentieret behandling

Det er dejligt, at flere og flere blander sig i debatten om, hvordan fremtidens sundhedsvæsen skal være. Debat er der nemlig brug for, da vi står over for store udfordringer på sundhedsområdet. Heldigvis er der bred enighed om, at vi ikke kan sidde disse udfordringer overhørig mere.

Vi bliver flere og flere ældre med flere kroniske sygdomme som for eksempel diabetes og KOL. Og vi kommer til at mangle personale.

Alt dette sker lige nu. Derfor skal vi handle mere og tale mindre. Vi har simpelthen ikke tid til andet.

I Region Sjælland har vi med Fremtidens Diabetesambulatorium gjort noget radikalt anderledes. Vi er i fuld gang med at omlægge alle vores diabetesambulatorier, så patienter med størst behov får mest støtte, og dem, der selv vil og er rustet til det, får mere ansvar for deres eget forløb.

Det betyder, at nogle af vores patienter kun skal ses en gang om året til kontrol for deres diabetes, mens andre skal ses oftere og i mere intensive forløb, hvor der er mulighed for at gå mere i dybden med deres udfordringer.

Fremtidens Diabetesambulatorium prøver i høj grad at tilpasse behandlingen ud fra, hvad der er brug for i den enkelte patients liv. Den differentierede tilgang er vejen frem, hvis vi skal skabe mere lighed i sundhed. En bevægelse vi også ser tage form i de andre Steno-centre og regioner, heldigvis.

Tværgående samarbejde

Vi er ikke noget uden hinanden. Og det gælder særligt, når vi skal lykkes med en mere individuel og differentieret behandling i fremtiden. Det kræver, at vi bliver endnu bedre til at arbejde sammen på tværs af faggrænser, men også på tværs af sektorer.

Det er også vigtigt – hvis ikke det vigtigste – at sikre, at sundhedspersonalet på tværs af sektorerne kender til hinanden og kan samarbejde nemmere, end hvad det er tilfældet i dag.

{{toplink}}

Det er nemt at påpege, sværere at praktisere. Men vi skal gøre et reelt forsøg. For eksempel afprøver vi en simpel løsning, hvor diabetessygeplejersker fra sygehuset og deres sundhedsfaglige kolleger i kommunerne mødes fysisk rundt om et bord. Det virker. På bare ét år er antallet af henvisninger fra ambulatoriet til de kommunale sundhedstilbud steget betydeligt.

Differentiering i behandlingen er ikke en fiks ide. Det er et vigtigt greb til at løse nogle af de udfordringer, vi står overfor de kommende år, hvis vi skal have mest sundhed til borgerne med de, nogle gange knappe, ressourcer vi har.

Vi mener, at der er grund til at udvide erfaringerne på diabetesområdet og gøre det til en modelsygdom for arbejdet med differentiering. Diabetes rummer flere typer af patientgrupper med forskellige aldre, sygdomsforløb og sundhedskompetencer. Andre patientgrupper med kroniske sygdomme vil kunne have gavn af samme differentiering.

Og vi er allerede i gang. Reumatologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital arbejder efter clinic on demand-modellen, hvor patientens behov styrer, hvor hyppig kontakten med behandleren er. For at nævne ét eksempel.

Individuelt behov i centrum

I Region Sjælland samler vi lige nu de medicinske specialer ved at styrke fagligheden færre steder, så vi får flere muskler til udvikling og til at række ud til patienterne. Det behovsstyrede ambulatorium er en helt central del af løsningen.

For når vi erstatter rutinekontroller med det, der er behov for, er det mere meningsfuldt at se patienterne. Gevinsten bliver særligt stor, når der samtidig bliver bedre forudsætninger for at udvide hjælpen hos de mest sårbare patienter.

Det store forandringsarbejde i diabetesambulatorierne har været i gang i lidt over et år. Og de første tilbagemeldinger – både fra patienter og personale – er positive. Det bekræfter os i, at det er den vej, vi skal videre ad.

Når virkeligheden er, at antallet af kronisk syge vokser, og der bliver færre til at behandle de flere, så har vi ikke tid til at vente.

debat@altinget.dk