Danmarks Apotekerforening: Det er lægerne, ikke apotekerne, der skal stoppe receptmisbrug
(Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)
Patienters muligheder for at hente alt for store mængder medicin på det offentliges regning skal stoppes. Men det skal stoppes ved kilden, ikke ved at apoteket leger politi, skriver Jesper Gulev Larsen.
En recept, der gør det muligt på det offentliges regning at hente medicin til mere end 20 års forbrug inden for et år, er helt hen i vejret. Den mulighed for misbrug skal stoppes – og det skal være nu.
Så langt er vi enige med sundhedsministeren, der med en ny bekendtgørelse vil forhindre, at det kan ske i fremtiden. Vi er dog ikke helt enige i, hvordan det skal foregå.
Lægemiddelstyrelsen foreslår i et udkast til en ny bekendtgørelse, at apotekerne kan gribe ind, hvis ”den ordinerede mængde går langt ud over den anbefalede maksimale årlige dosis.”
Det vil sige, at apoteket kan nægte at give patienten den mængde medicin, lægen har ordineret, og kun udlevere en mindre mængde. Eller apoteket kan helt afvise at ekspedere en recept, hvis patienten allerede har fået udleveret en mængde, der kan dække mere end et års forbrug.
Det vil i praksis sige, at apoteket kan - men ikke skal - afvise en borger, der kommer på apoteket for at hente en større mængde medicin. Det dur ikke. Det bør ikke være op til apoteket at beslutte, om en patient må hente den mængde medicin, som en læge har ordineret.
Apoteket skal ikke være politi
Lad os tage et eksempel: En patient går på apoteket med en gyldig recept på Ozempic. Recepten lyder på 24 pakninger, hvilket svarer til omkring to års forbrug.
Apotekets opgave skulle så være at vurdere, om det går langt ud over den anbefalede maksimale årlige dosis.
{{toplink}}
Men hvad er ’langt ud over’? Det er en individuel vurdering. Og skal apotekets personale lege politi og nægte patienten medicinen i den mængde – vel vidende, at personen måske kan gå ind på et andet apotek, hvor apotekspersonalet har en anden vurdering?
Det vil uden tvivl give anledning til diskussioner og konflikter. Patienten vil (måske med rette) kunne føle sig mistænkeliggjort. Og nogle læger vil mene, at apoteket utidigt blander sig i deres frie ordinationsret.
Desuden vil et apotek ikke kunne afdække, hvis en eller flere læger har udstyret patienten med flere recepter på det samme lægemiddel, og patienten benytter forskellige apoteker.
En grænse for udskrivning
Det mest logiske vil derfor være, at et eventuelt misbrug af receptmedicin stoppes ved kilden: Nemlig hos lægen, når han eller hun udskriver recepten.
Der bør være en grænse for, hvor meget af et givent lægemiddel der må udskrives til en borger årligt – både samlet set og per udlevering.
En sådan grænse for receptudskrivning kan snildt understøttes teknisk i både lægesystemerne og i FMK.
Det er en nem og ligetil løsning på problemet, som vi håber, at ministeriet vil nikke ja til. For misbruget skal som sagt stoppes, men det skal ske på den mest effektive og logiske måde. Og det er ved kilden.
FOA og KL inden kommissions-anbefalinger: Ingen helhedspleje uden sygepleje
Praktiserende Speciallæger: Vi er klar til at være medspillere i det nære sundhedsvæsen
