Regeringen truer regioner med privathospitaler

UDREDNING: Hvis regionerne ikke sikrer hurtig udredning med den kommende udredningsgaranti, kan konsekvensen blive, at patienterne selv kan tage på privathospital på regionernes regning, advarer sundhedsministeren.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) er dog ganske sikker på, at regionerne nok skal levere varen.

"Som bekendt giver udredningsretten regionerne en klar forpligtelse til også at inddrage privat kapacitet, hvis det er nødvendigt, for at sikre patienterne hurtig udredning. Det har jeg ingen grund til at antage, ikke vil ske. Vi har jo indgået en aftale med Danske Regioner om den nye rettighed," skriver Astrid Krag i en mail til Altinget.dk med henvisning til økonomiaftalen, som blev indgået i sommer.

Skulle det så vise sig, at regionerne ikke kan sikre, at den nye udredningsret bliver overholdt som aftalt, er ministeren dog klar til at åbne op for, at patienterne selv kan tage på privathospital.

Login