Psykiatrifonden: Vi bør genforene psykiatrien med resten af sundhedsvæsenet

Gabet fra somatik til psykiatri er for stort. Stigma og uvidenhed koster liv, og det samme gør ringe kvalitet og ressourcer i opsporing, udredning og behandling, skriver Marianne Skjold og Torsten Bjørn Jacobsen.

”Ekstra dødsfald.” ”Overdødelighed.” Det er skrivebordsord for den værste konsekvens af den måde, vi hidtil har organiseret sundhedsvæsenet. Mennesker med psykiske sygdomme som depression og skizofreni dør op til 20 år tidligere end andre. 20 år af et liv, hvad betyder det?

Måske ser du ikke dine børn vokse op, måske kommer du aldrig godt i gang med livet, fordi det bliver skudt skævt tidligt, eller måske dør du af noget, der kunne være behandlet, men fordi du ikke bliver taget alvorligt, udvikler det sig.

Er du kvinde? 87,5 procent af alle kvinder i Danmark bliver behandlet for psykisk sygdom i løbet af deres liv. Det samme gælder 76,7 procent af mændene.

I alt kommer 82,6 procent af os til at mærke psykisk sygdom i en grad, så vi søger behandling. Det er næsten os alle sammen.

Derfor mener vi, at den eneste vej frem for fremtidens sundhedsvæsen er at genforene psykiatrien med resten af sundhedsvæsenet. Det fragmenterede sundhedsvæsen, vi har i dag, koster liv.

Derfor koster det liv

Men hvorfor koster psykisk sygdom op til 20 år af et liv?

Et par eksempler: 12-årige Freja kan ikke komme i skole. Det er tre måneder siden, hun var der sidst. Hun viser tegn på social angst, måske adhd og autisme.

Freja har en tid i psykiatrien, men der er flere måneder til. Selv om hun har ret til at komme i udredning og få behandling, så er hendes rettigheder sat ud af spillet, for børne- og ungdomspsykiatrien er overbebyrdet, underbemandet og ude af stand til at løse sin opgave.

Det er ikke psykiaterne eller de mange andre, der knokler i psykiatriens, skyld. Det er forkert politisk og økonomisk prioriterings skyld. Konsekvensen kan blive, at Freja ikke får hjælp, og at hendes liv skruer sig nedad med et ubønhørligt gevind, til skruen sidder så fast, at den bliver siddende.

Det kan koste hende muligheder i livet ikke at få den hjælp, hun har brug for, og i sidste ende kan det gøre hendes liv kortere.

{{toplink}}

Når du både har fysisk og psykisk sygdom

En vigtig del af Sundhedsstrukturkommissionens arbejde er et opgør med ulighed i sundhed, og uligheden er tydelig, når mennesker med psykisk sygdom møder somatikken. Mange oplever, at deres symptomer bliver betvivlet.

Tallene i Behandlingsrådets rapport taler for sig selv, og ellers gør rapportens virkelige eksempler som ægteparret, der fortæller, at det er svært for manden at blive taget alvorligt for de smerter, han oplever i sit hjerte, fordi han også har en psykisk sygdom.

Vi hører ofte om lignende oplevelser i vores rådgivning. Mennesker med symptomer på fysisk sygdom, der møder tvivl, så snart sundhedsvæsenet ser, at de har kontakt med psykiatrien. Det er endnu en grund til, at psykisk sygdom koster op til 20 år af et liv. Måske Frejas?

Så er der de ”ekstra dødsfald”. Ifølge Sundhedsstyrelsen er depression på førstepladsen over de sygdomme, der forårsager flest ”ekstra dødsfald.” Med sine 6.700 dødsfald, svarende til hver ottende dødsfald, ligger depression højere end både lungekræft og KOL.

Svært at navigere i sundhedsvæsenet

”Sundhedskompetencer” er endnu et ord, der kommer fra skrivebordet. Og hvad betyder det? Det handler om en persons evne til at navigere i sundhedssystemet.

Hvis man har en lav grad af sundhedskompetence, kan det være vanskeligt at finde, forstå, vurdere og bruge information til at tage beslutninger om sundhed.

Et dansk studie viser, at patienter med samtidig fysisk og psykisk sygdom har dobbelt så stor risiko for at have begrænsede sundhedskompetencer sammenlignet med patienter, som alene har en fysisk lidelse.

Genforeningen

Vi har ét stort ønske til fremtidens sundhedsvæsen: En genforening af somatikken og psykiatrien. Den skal sikre bedre og lige adgang til den rette behandling for mennesker med psykisk sygdom.

I mange år har psykiatrien cirklet rundt i sin egen verden ved siden af resten af sundhedsvæsenet med sin egen ledelse, sin egen økonomi, sine egne fysiske rammer. Nu har vi prøvet det, og det har tydeligvis ikke gavnet patienterne. De dør op til 20 år før andre.

Gabet fra somatik til psykiatri er for stort, stigma og uvidenhed koster liv, og det samme gør ringe kvalitet og ressourcer i opsporing, udredning og behandling.

Nu har vi muligheden for at stoppe skruens nådeløse drej nedad og i stedet skrue sammen. Ordentligt sammen. Og lige.

Forrige artikel FOA og KL inden kommissions-anbefalinger: Ingen helhedspleje uden sygepleje FOA og KL inden kommissions-anbefalinger: Ingen helhedspleje uden sygepleje Næste artikel Praktiserende Speciallæger: Vi er klar til at være medspillere i det nære sundhedsvæsen Praktiserende Speciallæger: Vi er klar til at være medspillere i det nære sundhedsvæsen
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.