Psykiatrifonden: Behov for bedre adgang til psykoterapi

DEBAT: Evidensen for, at psykoterapi til behandling mod angst er bedre end medicin, er nu særdeles veldokumenteret. Derfor må politikerne sikre bedre adgang til terapi, skriver dagens debattør fra Psykiatrifonden. 

Af Per Vendsborg,
Psykiatrisk konsulent, Psykiatrifonden

Psykoterapi er lige så effektiv som medicin i behandlingen af angst. Derudover har terapi ingen bivirkninger og længere holdbarhed. Det viser en ny gennemgang af 25 års forskning i behandlingen af angst, som konkluderer, at terapi bør være førstevalg, når det gælder behandlingen af angst.

I lyset af den nye viden bør den danske psykologtilskudsordning ændres hurtigst muligt. Vi kan ikke forsvare den dårlige og dyre adgang til psykoterapi for mennesker med angst, der en af de mest udbredte psykiske sygdomme i Danmark.

Gennemgangen er den første af sin art nogensinde, der sammenligner alle gængse medicinske og psykoterapeutiske metoder med hinanden. Derfor skal både sundhedspersonale, beslutningstagere og politikere kende den nye viden og se i øjnene, at en behandling, der ikke indeholder kognitiv terapi, men alene baserer sig på medicin, ikke er det bedste valg for patienten.

25 års forskning 
Den nye kortlægning gennemgår studier af 25 års forskning i behandlingen af social angst, som er den mest udbredte type af angst. Omkring syv procent af befolkningen berøres af sygdommen. Social angst betyder bl.a., at man har svært ved at være sammen med andre mennesker, og at selvværdet er meget lavt. Angsten kan udvikle sig til panikanfald.

Hvis ikke lidelsen behandles, kan den være langvarig eller permanent og betyde væsentligt nedsat funktionsniveau og arbejdsevne.

Mere end 100 studier omfattende over 13.000 patienter og 41 forskellige behandlingsmetoder er indgået i den omfattende gennemgang, som nu er offentliggjort i det internationalt anerkendte forskningstidsskift Lancet Psychiatry.

Den nuværende ordning kan ikke forsvares
Med den nye viden, kan vi ikke forsvare indretningen af den eksisterende psykologtilskudsordning. For det første er der alt for få penge i ordningen. De manglende økonomiske ressourcer sætter en øvre grænse for, hvor mange konsultationer der kan gives tilskud til hvert år.

Det betyder, at man på trods af en henvisning fra lægen i gennemsnit må vente to-tre måneder eller mere. For det andet er det et enormt problem, at tilskuddet er aldersbegrænset til mennesker under 38 år, og at egenbetalingen – trods tilskuddet – er høj og beløber sig til 300-400 kr. pr konsultation. Det er der mange mennesker, der ikke har råd til.

Det koster naturligvis flere penge på kort sigt at tilbyde en dyrere behandling. Men vi finder det helt uacceptabelt, at alder og pengepungens størrelse får indflydelse på, hvorvidt man tilbydes den bedste behandling.

Udgiften tjener sig ind
Studier på depressionsområdet viser, at den kortsigtede merudgift ved øget psykologbehandling i længden tjener sig ind – og lidt mere til – på grund af den mindskede risiko for tilbagefald efter terapibehandling i forhold til medicinsk behandling.

Psykiatrifonden appellerer derfor til, at egenbetalingen reduceres og at aldersbegrænsningen ophæves i forbindelse med den evaluering, politiske drøftelse og forhåbentlige revision af psykologordningen, der skal finde sted i 2015.  

Kilde til artikel i Lancet Psychiatry: her 

Forrige artikel Sundhedsstyrelsen skal styrkes – ikke stækkes Sundhedsstyrelsen skal styrkes – ikke stækkes Næste artikel Sundhedspolitikken skal tilbage til de folkevalgte  Sundhedspolitikken skal tilbage til de folkevalgte
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.