Psykiatrien skal gøre sig selv overflødig

DEBAT: Livsstil og forebyggelse burde være centralt i arbejdet med psykiske lidelser for regeringens psykiatriudvalg, skriver Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening.

Af Eva Secher Mathiasen
Formand, Dansk Psykolog Forening

Med jævne mellemrum hører jeg om patienter på de psykiatriske afdelinger, som bliver udskrevet om fredagen. Ikke fordi de er blevet raske, men fordi der er run på sengeafsnittene i weekenden. Man er simpelthen nødt til at udskrive psykisk syge mennesker, som ikke er færdigbehandlede, for at få plads til de akutte patienter, weekenden bringer.

Og al erfaring viser, at de borgere, der blev udskrevet, vender tilbage, når de får det dårligt nok. På den måde er sygehusene sikre på aldrig at blive overflødige. Men i virkeligheden burde det jo være omvendt.

Psykiatriens fremtid er på bordet i regeringens psykiatriudvalg og til debat blandt aktørerne. Vi taler livsstil og forebyggelse i alle andre hjørner af sundhedsvæsnet. Måske er det på tide at gøre det samme, når vi taler om psykiske lidelser.

Psykiatriens vision burde jo være at gøre sig selv overflødig. Vi burde jo arbejde for, at ingen bliver så syge, at de må indlægges for at få hjælp til psykiske lidelser.

Regningen er uvæsentlig
Vi skal forebygge psykiske lidelser i børnehaver, på skoler og uddannelsessteder og ikke mindst på arbejdspladserne, som producerer psykisk syge i bundter. I stedet for at skændes om, hvorvidt det er arbejdsgiverens eller medarbejderens ansvar, skal vi samarbejde om at undgå, at folk bliver syge. Og bliver de det alligevel, skal vi samarbejde om at helbrede dem i stedet for at skubbe regningen frem eller tilbage. Om det er arbejdsgiveren, forsikringen, staten, regionerne eller kommunerne, der betaler, er ikke væsentligt.

Selvfølgelig kræver det en investering nu og her, men til gengæld kommer pengene mange gange retur i form af færre langtidssygemeldinger, færre genindlæggelser og færre virksomheder, der må undvære de medarbejdere, som knækker undervejs.

Det handler om, hvordan vi bruger pengene. Det skal være let for alle borgere at få hjælp uden at vente i månedsvis. Mennesker med psykiske lidelser – og deres pårørende – skal let og hurtigt kunne få fat i en læge, en psykolog eller noget helt tredje. De skal ikke vente i månedsvis eller vandre fra kontor til kontor for at få hjælp.

Behandling uden for sygehuset lige så vigtig
Den behandling, som ligger uden for sygehuset, er lige så vigtig, som den, der foregår indenfor. Både forebyggelsen og rehabiliteringen. Vi har i årevis oplevet, at psykisk syge udskrives fra sygehuset til et stort hul, hvor hele behandlingen bliver tabt på gulvet, fordi den ikke følges op. Derfor bliver vi nødt til at styrke samarbejdet mellem kommuner og regioner.

En velfungerende psykiatri forudsætter også et opgør med den konservatisme, som stadig hersker i sygehussektoren. Medicin er ikke længere den eneste udvej. Forskningen taler sit tydelige sprog om, at vi er nødt til at tilbyde andre former for behandling – i samarbejde med familien, arbejdspladsen og omgivelserne.

Vi får brug for psykiatriske sygehuse også i fremtiden. Det ved jeg naturligvis godt. Men i stedet for at bruge alle kræfter på at behandle bør vi lægge en større del af energien i at forebygge.

Forrige artikel Behov for øget fokus på effekt i de nye sundhedsaftaler Behov for øget fokus på effekt i de nye sundhedsaftaler Næste artikel Almen praksis er uundværlig Almen praksis er uundværlig
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.