Psykiatriansat: Regionernes bud på navnebeskyttelse er som at tage selen på, efter bilen er kørt galt

Mange kan huske sagen om lægen, Charlotte Asperup, som blevdræbt i sit eget hjem i Tisvildeleje 30. april 2019. Specielt os som arbejder i regionerne, hvor vores navne stadig står til offentligt skue, når vi dokumenterer i journalerne.

Charlotte blev nemlig slået ihjel, da en af hendes tidligere patienter havde fundet hende og hendes adresse gennem journalen på sundhed.dk. Der har heldigvis ikke være nogle drab i tiden efter, men det er ikke fordi, mulighederne ikke har været der.

Det oplever medarbejdere i regionerne på daglig basis, da der stadig er mange som oplever at blive truet, chikaneret, antastet eller udsat for vold, fordi man kan finde medarbejderens navn igennem journalsystemet. Så spørgsmålet er bare, hvor lang tid der skal gå, før det sker igen.

Og mindre hændelser end et drab er også alvorlige. Der er medarbejdere som bliver alvorligt syge, efter at have været opsøgt af utilfredse patienter, som ikke kender grænserne for, hvad man kan og ikke kan tillade sig.

Når man bliver opsøgt i sit privatliv af patienter som er aggressive eller frustreret, så overskrider det en grænse, som kan være meget svær at komme sig efter, da det er en trussel mod dig som person – og måske også din familie.

Derfor er det utroligt vigtigt at passe på medarbejderne, så disse episoder ikke opstår. Det ansvar er Danske Regioner imidlertid i fuld gang med at svigte.

Folketinget hjalp, men regionerne svigter

I juli 2021 gjorde Folketinget ellers en hel del for at komme problemet til livs.

I samarbejde med de faglige organisationer og interesseorganisationer lavede et politisk flertal journalføringsbekendtgørelsen om, så det nu blev muligt at identificere sig med andet end sit fulde navn i journalen.

Det vil sige, at Folketinget skabte mulighederne for, at man for eksempel kunne stå anført med sit fornavn og et tjenestenummer i journalen, således at man ikke kan finde og opsøge medarbejderen.

Lovgivningen blev lavet på baggrund af drabssagen, så det ikke skulle ske igen. Vi var alle fortrøstningsfulde, da formålet med at få lavet lovgivningen om netop var, at Folketinget med denne lovgivning skulle passe bedre på os medarbejdere, når vi går på arbejde.

I 2022 fandt man så ud af, at logningsbekendtgørelsen også var en brist for sikkerheden for medarbejderne, fordi man som patient kunne finde det fulde navn på medarbejderen i logvisningen på sundhed.dk. Derfor blev logningsbekendtgørelsen i 2022 også lavet om.

Det betød i praksis, at man også i logvisningen kunne stå anført med sit fornavn og et tjenestenummer, så vi også der kunne være trygge for ikke at skulle opsøges af en utilfreds patient.

{{toplink}}

I forbindelse med ændringen af lovgivningen vurderede Folketinget, at den tekniske løsning kunne være klar i år 2024. Danske Regioner har efterfølgende lavet et estimat af, at det vil koste cirka 80-100 millioner kroner, at lave de tekniske løsninger til systemerne.

Vi medarbejdere har været glade for, at Folketinget påtog sig den opgave at sikre, at vi kunne gå mere trygt på arbejde – og endnu vigtigere at kunne være trygge, når vi havde fri fra arbejde. Men det viste sig, at medarbejderne ikke skulle føle sig alt trygge, efter at Danske Regioner fik mulighed for at få indflydelse på spørgsmålet.

Falsk tryghed for millioner

I efteråret lød det fra Danske Regioner, at de vil forhindre, at truende og voldelige patienter får adgang til medarbejdernes navne. Problemet er bare, at den løsning, de er kommet med, er en halvhjertet og middelmådig løsning, som kun skaber mere stigmatisering af patienter og ikke øger trygheden for medarbejderne.

Danske Regioner foreslår navnebeskyttelse gennem pseodonymisering for de enkelte medarbejdere, som har oplevet truende eller udadreagerende adfærd fra enkelte patienter.

Det vil sige, at patienter som kan have denne adfærd, hvor de opsøger og truer, først skal have handlet med truende eller voldelig adfærd, før de får fjernet adgangen til navnet på medarbejderen. Oversat til en anden kontekst svarer det til, at en bilist først skal tage sin sikkerhedssele på, når bilen er kørt galt.

Desuden må man antage, at patienter, der allerede har udvist denne adfærd, godt kan huske navnet på den enkelte medarbejder, efter at medarbejderen har fået navnebeskyttelse – eller "pseodonymisering", som Danske Regioner kalder det.

Det giver ærligt talt ikke særlig meget mening, og jeg mener, at denne løsning på mange måder vil være meget mere stigmatiserende over for enkelte patienter, end hvis man giver mulighed for at navnebeskytte alle medarbejdere.

Hvem skal for eksempel vurdere, om den enkelte patient har handlet forkert – og ud fra hvilke kriterier? Hvilken følelse vil den enkelte patient have overfor systemet, hvis den enkelte patient bliver fremhævet som farlig, når andre ikke gør?

Danske Regioners løsning kan i sidste ende give en falsk tryghed for medarbejderne og skabe mere stigmatisering over for enkelte patientgrupper – og så endda til den nette sum af 80-100 millioner kroner.

Hvis regionerne vil skabe mere tryghed for medarbejderne og sikre, at der ikke sker flere drab, så skal de lave navnebeskyttelse for alle medarbejdere, da det både vil være den bedste løsning, som både er mindre stigmatiserende og billigere.

debat@altinget.dk