Psykiater om nyt lovforslag: Nej tak til privat tvang

DEBAT: Nyt lovforslag fra sundhedsministeren vil muliggøre, at private aktører mod betaling varetager behandling og kontrol af retspsykiatriske patienter. Det er problematisk, mener retspsykiater Hans Henrik Ockelmann.

Af Hans Henrik Ockelmann
Retspsykiater og bestyrelsesmedlem, Dansk Psykiatrisk Selskab

Folketinget behandler i disse dage et lovforslag, der berører de lovlige midler, der findes til at håndtere psykiatriske patienter.

Forslaget er en pose blandede bolsjer, som blandt andet omfatter, hvilke aftaler der skal indgås ved udskrivelse, visitations- og kontrolmuligheder på psykiatriske afdelinger, som for eksempel metaldetektorer og hashhunde, en øget takst til kommuner, der ikke kan modtage færdigbehandlede patienter, medicinordination og behandlingsret til abstinensbehandling samt ophør af forsøg med ambulant tvangsbehandling.

Alle disse forhold har Dansk Psykiatrisk Selskab behandlet i deres høringssvar, som vi afgav i forbindelse med fremsættelsen af lovforslag L164.

Men vi påpegede også, at vi fandt det meget ejendommeligt, at man ville påbegynde en privatisering af retspsykiatrien, og vi havde faktisk forventet, at politikerne ville fjerne denne del af forslaget igen.

Politikere forstod ikke alvoren
Stor var vores overraskelse, da ingen politikere ved førstebehandlingen tilsyneladende forstod, hvor potentielt problematisk lige netop dette lille område kan blive.

Forslaget bestod i, at det skulle være muligt for private psykiatere og hospitaler at forestå den ambulante kontrol og behandling af patienter, der er undergivet en psykiatrisk foranstaltning efter straffeloven.

Det fremgår, at det kun skal dreje sig om den ambulante behandling, men forslaget er så uklart, at man kan komme i tvivl om rækkevidden.

Enten drejer det sig om patienter, der alene er dømt til ambulant kontrol og behandling, eller også drejer det sig potentielt om alle retspsykiatriske patienter, der er udskrevet og følges ambulant.

Frygt for amerikanske tilstande
I det første tilfælde er skaden ikke så stor, da sådanne patienter ikke kan indlægges i henhold til deres dom.

Dem er der meget få af, da domstolene ved, at der ingen sanktionsmuligheder er.

I det andet tilfælde er konsekvenserne nærmest uoverskuelige, idet langt de fleste retspsykiatriske patienter har domme, der giver mulighed for udskrivelse.

Her kan den behandlende, privatansatte læge i realiteten og uden nærmere krav til dokumentation og kontrol beslutte at frihedsberøve borgeren.

Dansk Psykiatrisk Selskab finder, at det – i lighed med, hvad der gælder alle andre personer, der er dømt efter straffelovens bestemmelser – må være en offentlig myndighed, der varetager de potentielt indgribende bestemmelser i forbindelse med en dom.

Der må ligeledes ikke kunne rejses mistanke om, at for eksempel økonomiske incitamenter ligger til grund for håndteringen af en behandlingsdømt.

Ellers kunne man frygte, at vi ligesom i USA snart vil se privatdrevne fængsler, som jo er big business.

Følg L 164
(Sundheds- og Ældreministeriet)

25/4
2019
23/4
2019
4/4
2019
4/4
2019
19/2
2019
7/2
2019

Forrige artikel Forskningsledere: Rehabilitering udfordrer regioner og kommuner Forskningsledere: Rehabilitering udfordrer regioner og kommuner Næste artikel Knud Aarup: Recovery-indsatsen lader meget tilbage at ønske Knud Aarup: Recovery-indsatsen lader meget tilbage at ønske
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.