Professor: Almen praksis har stået stille, mens det demografiske pres rykkede nærmere

DEBAT: Vi skal udbygge primærsektoren, hvis sundhedsvæsenet skal kunne holde til den aldrende befolkning. Men vi skal også som samfund være bedre til at understøtte netværk og fællesskab for at sørge for sund aldring, skriver professor i almen medicin Frede Olesen.

Af Frede Olesen
Professor i almen medicin ved Aarhus Universitet

Lægeforeningen udgav i sidste uge en rapport fra VIVE om udviklingen i sundhedsvæsnet i de sidste 15 år, hvor vi har udviklet sygehusvæsnet massivt med store personaleudvidelser, og hvor primærsektor har stået stille.

Samtidigt viser rapporten det kommende massive demografiske pres fra flere ældre med videre.

Meget tankevækkende og læseværdigt, men også en appel om politisk handling, som passer til fremtiden.

Disse punkter skal i fokus
Lad os glædes over fremskridt og resultater på sygehusene, men lad os også erkende, at sygehuse er belastede, og kuren er ikke nødvendigvis ‘mere sygehus’.

Jeg kan simpelthen ikke se, hvordan vi skal klare det demografiske pres med alderdomsskrøbeligheder, kompleksitet og multisygdom, hvis ikke vi:

1: Ægte satser på LEON for at skåne belastede sygehuse (Leon – sikre indsats på laveste effektive omsorgsniveau)

2: Laver sygehusincitamenter, som på ægte vis gør sygehuse interesserede i LEON.

3: Opbygger et sygehusvæsen med knivskarp fokus på at servicere PRIMST (primærsektor inklusive almen praksis) uden at bryde LEON.

4: Gentænker hele vor speciallægesektor, så den i højere grad har direkte fokus på at støtte almen praksis. (Ophøre med opgaveglidning, som ikke flytter sundhed – dæmpe ‘kom igen aktiviteter’ i speciallægepraksis). Sikre national geografisk lighed.

5: Over en bred kam – ikke bare almen praksis – udbygger PRIMST. Det er utroligt tankevækkende at se, hvordan denne sektor og især almen praksis bemandingsmæssigt har stået relativt stille i 15 år, medens det demografiske pres kom nærmere og nærmere.

Mon vi får fremtidssikrede initiativer
Og så skal vi også se uden for sundhedsvæsnet.

6: Vi skal i langt højere grad udbygge bofællesskaber for (endnu) sunde ældre og andre initiativer, der kan sikre netværksstøtte og sund aldring – må ikke glemmes i iveren for reformer i sundhedsvæsnet.

7: Vi skal maksimalt understøtte civilsamfund – foreninger, aktiviteter og så videre.

Som understøttende hjælpemidler skal vi turde prioritere vore forskningsmidler og:

a: satse langt mere på sundhedstjenesteforskning (et forskningsbaseret klinisk blik på sundhedsvæsnets organisation og funktion – her er Danmark helt bagefter).

b: sikre langt mere dybtgående forskning i primærsektoren inklusive almen praksis. Det kræver institutioner med kritisk masse og klinisk kompetence samt administrativ opmærksomhed.

Det bliver spændende at se, om vi får fremtidssikrede politiske initiativer, og om man erkender, at det koster penge og vilje til at udstikke en bæredygtig kurs.

Forrige artikel Overlægeforening efter kritik: Det er ikke vores ansvar at skaffe flere ledere Overlægeforening efter kritik: Det er ikke vores ansvar at skaffe flere ledere Næste artikel Debat: Sundhedsvæsenet er ikke bygget til at være en læringsarena Debat: Sundhedsvæsenet er ikke bygget til at være en læringsarena
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.