Debat: Sundhedsvæsenet er ikke bygget til at være en læringsarena
DEBAT: Sygeplejens kvalitet er afhængig af, at sygeplejersker kan gennemføre videreuddannelsesforløb. Uddannelsesopgaven bliver dog nemt klemt i det nuværende sundhedsvæsen, skriver Dorthe Boe Danbjørg og Erik Knudsen fra DSR og UCL.
Af Dorthe Boe Danbjørg og Erik Knudsen
Hhv. næstformand Dansk Sygeplejeråd og rektor på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Dygtigt personale med gode kliniske færdigheder, samarbejdsevner og træning i at træffe gennemtænkte beslutninger i komplekse og pressede situationer har direkte betydning for den kvalitet, sammenhæng og tryghed, som patienterne oplever.
Derfor er uddannelse af både nye og erfarne sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle en kerneopgave for sundhedsvæsenet på både sygehuse og i kommuner – på lige fod med behandling af patienter, forebyggelse, genoptræning, forskning med mere.
Uddannelse i en hektisk hverdag
Hvert år er knap 11.000 sygeplejestuderende under uddannelse. Og landets sygehuse og kommuner står for over 40 procent af sygeplejerskernes samlede uddannelse, når de har studerende i klinik.
På samme måde er kvaliteten af sygeplejen i både regioner og kommuner afhængig af, at sygeplejersker kan gennemføre videreuddannelsesforløb, som for eksempel specialuddannelser inden for anæstesi eller intensiv sygepleje.
Uddannelsesopgaven kan imidlertid nemt blive klemt i sundhedsvæsenet, fordi der knytter sig en række paradokser til klinisk praksis som læringsrum.
Det handler blandt andet om, at man skal lære noget midt i sundhedsvæsenets almindelige, hektiske hverdag. Og sundhedsvæsenet er ikke opbygget med det formål at være læringsarena.
Det er selvfølgelig først og fremmest konstrueret til at fremskynde borgernes sundhed.
Læring på hospitalsstuen er fuld af paradokser
Men sundhedsvæsenet er og skal være en læringsarena for mange studerende under uddannelse og mange erfarne under efteruddannelse.
Som det er nu, har hospitaler og kommuner hele afdelinger, der udelukkende har til formål at tage hånd om uddannelsesopgaven.
Det vidner om, at investering i uddannelse er en prioriteret indsats. Det skal det fortsat være efter en reform.
Men der er behov for, at uddannelsesopgaven får nogle bedre rammer, så fremtidens sundhedsvæsen sikres dygtigt personale.
Og vi er bekymrede for, at netop dette område overses i de politiske forhandlinger, hvor der er mange væsentlige emner på dagsordenen.
Tre bud på politiske indsatser
Når regeringen og politikerne på Christiansborg drøfter indholdet i den kommende sundhedsreform, bør uddannelsesopgaven være en integreret del af reformen.
For det første bør organiseringen af sundhedsvæsenet – uanset strukturen – tilrettelægges, så der er en tydelig ledelsesmæssig forankring af uddannelsesopgaven, også i topledelsen, på alle sygehuse og kommuner.
Det skal sikre, at uddannelsesopgaven er strategisk forankret og integreret med de sundhedsfaglige opgaver.
For det andet skal forankringen af uddannelsesopgaven tages op til overvejelse.
Det samlede ansvar for uddannelserne bør ligge hos uddannelsesinstitutionerne, der er sat i verden for netop at være gode til det.
Men forpligtelsen til at nå både teoretiske og kliniske læringsmål skal være et fælles ansvar, og der bør derfor skabes tættere bånd og partnerskaber på tværs af uddannelsesinstitutioner og sundhedsvæsenet.
Penge skal følge opgaven
For det tredje skal ressourcerne følge uddannelsesopgaven på samme måde, som ressourcerne følger patienterne.
Når en sygehusafdeling eller kommunal enhed påtager sig en uddannelsesopgave, skal de således honoreres direkte herfor i stedet for gennem den store hovedkasse.
Dermed opleves en konkret uddannelsesopgave ikke som en ekstra forpligtelse, men som et meningsfuldt bidrag til udvikling af de nødvendige kompetencer.
Det bør have meget høj prioritet for enhver regering at sørge for, at ”den største sundhedsreform i ti år” også skaber optimale vilkår for god uddannelse.
Både af de mange erfarne sygeplejersker og kommende sygeplejersker, men også af andre sundhedsprofessionelle, som skal arbejde i vores sundhedsvæsen i mange år fremover.
I sidste ende er bedre rammer for uddannelsesopgaven en forudsætning for at indfri ønskerne om øget kvalitet, sammenhæng og tryghed for patienterne.
Dermed er det svært at forestille sig en sundhedsreform, der ikke samtidig har fokus på at sikre god uddannelse.
Professor: Almen praksis har stået stille, mens det demografiske pres rykkede nærmere
Medico: Uacceptabelt at vores branche skal betale så stor en del af Lægemiddelstyrelsen
